Poul skal styrke IT-området i HOG
Poul Tang er indtrådt nyt medlem af Forretningsudvalget (FU) i HOG. Poul får ansvaret for at hjælpe i forbindelse med HOGs it-områder, det vil sige klubmodul, hjemmesider, annoncering, e-mailudsendelser med videre. For Poul er det afgørende, at it skal aflaste de frivillige i arbejdet med deres kerneområde.
Poul har boet i Hinnerup siden 1990 og er aktiv i tennis-afdelingen. Han er 65 år gammel og har førhen været gymnasielærer på Favrskov Gymnasium, konsulent og senest arbejdet med digitaliseringsopgaver på VIA University College, men er nu selvstændig i eget firma.
”Vi er både glade og stolte over at have fået Poul Tang med om bord. Pouls store erfaring med anvendelse IT som et redskab til at gøre det nemmere at være bruger, stemmer 100 procent overens med vores vision om, at det skal være nemt og sjovt at være aktiv, træner eller frivillig i HOG, så vi glæder os rigtig meget til samarbejdet”, siger Peter Bager, HOGs hovedformand, i en pressemeddelelse. srj