Legeskib kommer til Ebeltoft
Legeskibet, skonnerten "Halmø", lægger til i Ebeltoft Trafik- og Lystbådehavn 10.-12. juli
Der er gratis leg og bevægelsesaktiviteter for alle aldersgrupper, når legeskibet ligger ved kaj i Ebeltoft. Her kan man gratis besøge skibet alle dage klokken 11.00-17.00, hvor skibets besætning arrangerer forskellige aktiviteter for alle aldre, oplyser Syddjurs Kommune, i en pressemeddelelse.
Den 32 meter lange og seks meter brede skonnert blev i 1900 bygget som fragtskib, men sejler nu fra maj til september rundt til 25 havne som led i et fireårigt samarbejder mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Foden.
Legeskibets besætning er klar med en masse aktiviteter, som finder sted på skibet og omkring en større installation med to store containere på kajen.
Der vil være fælleslege, fællesdans, klatrelege på installationen, undervisning og demonstration af parkour, klatring i skibets bouldering-container, sømands-CrossFit, 12 forskellige bordspil og bevægelseslege for de mindste på blødt underlag.
Arrangementet er et samspil mellem Gerlev Idrætshøjskole "Legeskibet" og Syddjurs Kommune. Ashb