Verdens største atomubåd sejler gennem dansk farvand - her kan du se den
Jacob Nielsen
Fredag sejler verdens største atomdrevne ubåd, den 170 meter lange russiske "Dmitrij Donskoj", gennem dansk farvand på vej fra Kola-halvøen til Sankt Petersborg.
Ubåden ledsages af slagkrydseren "Pjotr Velikij" alt mens den danske Beredskabsstyrelse og Forsvaret holder godt øje med transporten.
Dmitrij Donskoj sejler ved havoverfladen, så der er fortsat mulighed for at observere den fra land, når den i eftermiddag flyder gennem Storebælt. Mulighederne er dog begrænsede. Den kan ses fra Samsø, hvor den passerer ved middagstid, og fra Langelands yderste nordspids omkring klokken 16, oplyser major Claus Elberth fra Forsvarets Operationscenter til TV2.