Ny samtidskunst til Neurocenter
Kunst og rekreative omgivelser kan hjælpe hjerneskadede tilbage til livet. Derfor gav Det Obelske Familiefond sidste år en million-donation til Hammel Neurocenter til kunstudsmykning af centerets nye træningslokaler for svært hjerneskadede. Kunstværkerne indvies 22. juni til en reception for alle interesserede.
Håbet og glæden ved livet er vigtige motivationsfaktorer for et menneske, der skal videre efter en hjerneskade.
Derfor skal behandlingsmiljøer være indrettet, så de stimulerer håbet og glæden. Forskning inden for healthcare design dokumenterer, at god, rørende og inspirerende kunst i mange tilfælde kan give patienten den følelsesmæssige næring, der skal til for at komme videre.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter søgte i 2016 midler til kunst og fik støtte fra Det Obelske Familiefond.
Nu indvies værkerne udført af samtidskunstnerne Mette Boel, Mette Folmer, Jens Settergren og Iben West. Indvielsen finder sted 22. juni klokken 15 i Bygning 5, Urvej 10 i Hammel.al