Tæt kamp mellem kammerjunkere

For bitre, for tørre, for søde, uden smag ... Ingen af de otte slags kammerjunkere imponerer for alvor smagspanelet, der denne gang består af ni næsten udlærte kokkeelever fra Erhvervsskolen Nordsjælland og deres underviser Claus Nexø.
“Det er en svær test, for jeg kan høre på eleverne, at de ikke har en entydig vinder. Der er altså ikke enighed om at give en gennemgående høj karakter til én kammerjunker,” siger Claus Nexø og suppleres af flere kokkeelever, der synes, at mange af kammerjunkerne minder om hinanden i smagen.

Dyr vinder og dyr taber

Da alle stemmer er talt op, er der et bredt midterfelt af kammerjunkere, der alle har fået tre stjerner i gennemsnit. Kun ét produkt stikker ud i hver ende: en favorit og en taber. Begge er økologiske og hører til i den dyre ende, men hvor Änglamark kun får to stjerner, sniger Karen Volf Økologiske Kammerjunkere sig op på fire stjerner.
“God konsistens, god, 'ærlig' smag uden kunstige smage. Smager som mormors,” skriver kokkefaglærer Claus Nexø om Karen Volfs økologiske kammerjunkere og tilføjer, at de er 'skåret over'.
“Nogle af kammerjunkerne er tydeligt lavet i den samme form, så alle i posen er ens. Men andre har både en over og en under, så det ser ud, som om den er skåret over. Og det giver et dejligt autentisk udtryk,” siger Claus Nexø, der normalt er en del af Søndagsavisens testpanel.

Populær pose er næstsidst

Overskårne er Änglamarks økologiske kammerjunkere ikke. De ender i den anden ende af skalaen med to stjerner, og flere i smagspanelet noterer, at kammerjunkerne minder om pebernødder i udseende og om vaniljekranse i smagen. Og det er en tand for sødt for flere af eleverne, der også synes, at Änglamark er for sprøde.
Næstsidst i testen ender Karen Volfs originale kammerjunkere, der ellers er den mest udbredte af alle poserne og kan købes i en lang række butikker.