Søften GF bliver i Jyllandsserien
Kvinderne sikrede sig - helt uden at spille - avancement til fortsat deltagelse i den kommende turnering, da holdene under Søften GF tabte og Søften, med to spillerunder tilbage, er uden for nedrykningsfare.
Sidste kamp på hjemmebane er lørdag 10.juni kl.16.30 mod Christiansbjerg.
Jyllandsseriens herrer var på besøg i Brædstrup. Holdet famlede lidt i 1. halvleg, men kunne alligevel gå til pause med en føring på 3-1. I pausen besluttede man et øge tempoet i 2. halvleg, og det gav hurtigt resultat. Brædstrup kæmpede godt, men kunne ikke tempomæssigt være med, og i kampen sidste ti minutter scorede Søften hele fem gange til en sejr på 10-1.
Med sejren skal meget gå galt, hvis ikke holdet også i den kommende turnering spiller i Jyllandsserien.
Næste og sidste kamp er på hjemmebane lørdag 10.juni kl. 14.30 mod Silkeborg KFUM