Masser af tommer for pengene
En stor skærm behøver ikke være dyr. Det bedste køb koster under 100 kroner pr. tomme
Af Rasmus Elm Rasmussen Datatid TechLife
Bruger du en stationær pc, er der ingen vej udenom – så skal du bruge en skærm for at se, hvad du arbejder med. Men også hvis du bruger en bærbar, kan det være rart at få indholdet op i et større format.
Skarpe billeder
Ligesom tv-skærmene er vokset, er computerskærmene det også. Skærme op til 32 tommer er ikke ualmindeligt.
Da kvaliteten samtidig er blevet bedre, kan man sagtens få et skarpt billede i storformat.
Brug den som et tv
Nogle skærme har indbyggede højttalere og op til flere hdmi-porte. Dermed kan de nemt fungere som et ekstra tv i hjemmet.
Sæt en Chromecast i, så kan du streame løs fra Netflix og andre populære tjenester.