DR TV vil udfordre Netflix og YouTube
DR’s egne og indkøbte programmer skal ligge tilgængelig permanent
Brugere af DR's streamingtjeneste DR TV skal fremover kunne tilgå indholdet i en længere periode, mener DR. Serier produceret i udlandet er i dag tilgængelige i otte dage, og dansk indhold forsvinder typisk efter en måned. Men fremover skal programmerne ligge der permanent, mener Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR.
“For at fremstå som en moderne streamingtjeneste, som folk har lyst til at bruge, er det helt nødvendigt. Befolkningens forventning i dag er, at programmer generelt er tilgængelige, når man har lyst til at se dem”« siger hun til Berlingske.
Streaming fylder mere
Hun peger på, at streaming fremover vil fylde mere, og at DR skal kunne måle sig med tjenester som YouTube og Netflix for at levere public service til hele befolkningen. Forslaget kommer i forbindelse med en redegørelse, som DR har fremsat til Kulturministeriet.