Fortsæt til indhold

Vi vil ikke dele alt med vores partner

Mindre end halvdelen af danskerne vil lade partneren bruge deres håndklæde. Det giver spænding i forholdet, at vi på den ene side gerne vil dele mundvand i dobbeltsengen, men samtidig vil have vores ting for os selv, mener en psykolog

Samfund
Af Maren Urban Swart mas@sondagsavisen.dk

Hjemme hos 47-årige Tina Janne Thorsø og hendes mand, 55-årige Michael, låner Tina med glæde sit håndklæde ud til Michael eller lader ham stikke fingrene i sin cremekrukkke.
“Jeg har ingen forbehold i forhold til, hvad han må låne. Vi er jo intime i forvejen og kan dårligt komme tættere på hinanden, så hvor stor skade kan der egentlig ske?” forklarer Tina Janne Thorsø.
Parret drikker gerne af samme sugerør eller sætter tænderne i det samme stykke mad, men når det handler om at låne ting ud, er Michael ikke så medgørlig som Tina.
“Han bruger bare mine ting uden at spørge om lov først. Men jeg kan godt kigge langt efter at låne hans håndklæde. Det vil han simpelthen aldrig give mig lov til. For han mener, at det er hans,” forklarer hun.

Kampen om integritet

En undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, viser, at flertallet af danskere ligesom Michael har det fint med, at deres partner tager en tår af deres flaske, bruger deres sugerør eller snupper en bid af noget, de er i gang med at spise. Men når det gælder private ejendele som deodorant, håndklæde og læbepomade, begynder det at halte med tolerancen.
At vi på den ene side gerne vil dele mundvand med partneren i dobbeltsengen, men ikke er begejstrede ved tanken om at dele eksempelvis tandbørste, skyldes ifølge psykolog Christina Ditlevsen fra Center for Familieudvikling, at vi i parforholdet veksler ind og ud af nærværet.
“Når vi har sex, er vi allermest nære. Efter sex kan der komme en periode, hvor vi gerne vil lidt på afstand af hinanden igen. Vi bevæger os altså mellem en sfære, hvor vi kan kysse og være intime, og en hverdagssfære, hvor vi mærker behov for at markere vores integritet og derfor ikke bryder os om, at den anden bruger vores ting,” forklarer hun.

Brud med normer

Sandsynligheden for, at man har det fint med, at ens partner bruger ens ting, er i de fleste tilfælde størst, hvis man er mellem 18 og 29 år, mens den er mindst hos dem over 60 år. Eksempelvis har 59 procent af de unge det fint med, at deres partner bruger deres læbepomade, mens det samme kun gælder 29 procent af dem over 60 år. Det er dog ikke ensbetydende med, at man bliver mere sippet med alderen, mener Christiana Ditlevsen.
“Jeg tror på mange måder, at det handler om tidsånd. Dem over 60 år har været unge i en tid, hvor der var nogle andre konventioner i forhold til, hvordan man levede sammen. I dag har vi brudt med mange af de ideologiske, politiske og religiøse normer, og det påvirker også vores samlivsformer,” forklarer Christina Ditlevsen.

Accepter forskelligheder

Idealet i et parforhold er ikke, at man skal dele alt. Opskriften på et langvarigt forhold er, at man erkender, at man ikke er en sammensmeltet enhed, men at vekselvirkningen ind og ud af nærvær netop er det, der giver spænding og vitalitet i forholdet. Hvis vi altid var nære, blev det for kedeligt, understreger Christina Ditlevsen:
“I parforholdet skal vi balancere, at vi er tosomme, nære, intime og elskende, men at vi også er autonome og har integritet og særheder. Det gode parforhold er det, hvor man har respekt og accept af hinandens forskelligheder og særheder og ikke tager det personligt, at den anden kræver respekt for negleklipperen.”
Tina Janne Thorsø synes ikke, at man skal være så striks med sine ting, men tager det ikke personligt, at hun skal holde snitterne væk fra mandens ting.
“Jeg kan godt grine af ham, for det er jo komisk, at han eksempelvis gerne vil bruge mit håndklæde, men at jeg ikke må bruge hans,” forklarer hun.