Elmar Bjarnason finder ny klub
Den mangeårige Superliga-profil Elmar Bjarnason rykker til Tyrkiet og klubben Elazigspor
Af Ole Hoffskov, tipsbladet.dk
Efter mere end fem år i dansk fodbold rykker Elmar Bjarnason teltpælene til en helt ny destination.
Den tidligere Randers- og AGF-spiller har været transferfri siden 30. juni, men nu har han skrevet kontrakt med Elazigspor fra den næstbedste tyrkiske række. Bjarnason bekræfter på Twitter, at han har underskrevet en kontrakt med klubben, men det oplyses ikke, hvor lang den er.
Den 30-årige islænding har spillet 131 kampe i Superligaen og scoret fem mål.