Fortsæt til indhold

Slid bare dækkene ned

En franske dækproducent vil genskriver dæks grundlov: Sikkerheden afhænger ikke at hvor meget mønster, der er tilbage – men om dækkenes kvalitet. Længere på dæk er også godt for kloden, mener franskmændene

Samfund
Af Flemming Haslund

Den enkelte bilists udgifter til dæk vil falde. Vi vil spare på klodens ressourcer. Og vi vil udlede mindre CO2.
Det er nogle af konsekvenserne, hvis bilister vil følge den franske dækfabrikant Michelins seneste udmelding: At man kører bilens dæk ned til der er 1,6 mm mønster tilbage i stedet for ned til 3,0 mm, som ellers har været den anbefalede mindste mønsterdybde i årevis.
Michelin forsøger dermed ligefrem at genskrive dækkenes grundlov. Franskmændene argumenterer både for at 1,6 i stedet for 3,0 vil være mere ansvarligt overfor ressourcer og CO2, men også for, at det kan resultere i større trafiksikkerhed.
Omdrejningspunktet om Michelins argument for at dæks sikkerhed ikke er afhængig af mønsterdybden, men af dækkets kvalitet er en sammenligning af i alt 24 forskellige dæk af varierende kvalitet. Testen er en sammenligning af nye og brugte dæks bremseevne på våd asfalt.
Resultatet af testen de 24 forskellige dæk er overraskende på mange måder. Især at de bedste dæk som nye ikke nødvendigvis er de bedste som brugte. For nogle dæk snarere tværtimod.

Greb og sikkerhed

Således er dækket, der bremser kortest som nyt, kun på en delt fjerdeplads som slidt. Og yderligere: Dækket, der er nummer 15 som nyt, er næstbedst som slidt. Og nummer 18 med fuldt mønster er nummer tre med 1,6 mm mønster.
Michelins konklusion er altså, at dæks greb og dermed sikkerhed ikke hænger sammen med mønsterdybden, men med dækkets kvalitet i øvrigt. For at øge trafiksikkerheden foreslår franskmændene, at der indføres en måling, der viser, hvor effektivt dæk bremser, når de er slidt. Målingen bør ifølge Michelin følges op af en lovgivning, der forbyder de dårligste dæk.
Michelin vurderer videre, at der er store klima-perspektiver ved 1,6 i stedet for 3,0 – alle til fordel for Moder Jord. At køre dækkene ned til 1,6 mm resulterer i mindre forbrug af råstoffer og energiforbrug til fremstilling af dæk og til mindre energiforbrug til transport af nye dæk. Dertil kommer, at den enkelte bil bruger mindre brændstof, når den kører på slidte dæk sammenlignet med nye.

Et dæk, der er slidt halvt ned. Det viser sig, at halvslidte dæk af dårlig kvalitet i nogle tilfælde bremser dårligere end kvalitetsdæk, der er slidt helt ned.
Dækket er jo slidt helt ned – det kan da umuligt bremse sikkert på våd vej? Dækfabrikanten Michelins sammenligning af i alt 24 dæk viser, at det kan det faktisk godt.