Fortsæt til indhold

Vælg den rigtige bærbare

En bærbar er ikke bare en bærbar. Der findes et væld af forskellige typer. Vi hjælper dig med at vælge den rette

Samfund
Af Rasmus Elm Rasmussen Alt om DATA

Vi bruger alle vores computere på forskellig vis. Når du køber ny bærbar, er det derfor værd at overveje, hvilken type der passer bedst til lige netop dine behov.
Her forsøger vi at give et overblik over, hvad der findes af muligheder.

Gå ikke ned på power

Er behovet blot almindelig hverdagsbrug som internet, musik, film og lettere arbejde, er der kræfter nok i de fleste bærbare, du kan købe i dag.
Det er primært, hvis du vil spille computerspil eller foretage krævende arbejdsopgaver som video- og musikredigering, at du bør overveje en stor og kraftfuld maskine.

Skal den have touchskærm?

At den bærbare har touchskærm, kan være en fordel, hvis du sidder i et fly eller et tog, hvor det er svært at komme til tastaturet.
På nogle bærbare er det muligt at gemme tastaturet af vejen, så touchskærmen kan bruges som en tablet.