Fortsæt til indhold

Boligejerne har fået mindre appetit på risiko

Over fem år er andelen af lån med fast rente og afdrag steget fra 30,9 pct. til 38,6 pct., mens andelen lån med afdrag er steget næsten lige så markant og i dag udgør halvdelen af de udestående lån

Samfund
Af Jørgen Munksgaard Rasmussen redaktion@sondagsavisen.dk

I takt med faldende renter og højere bidragssatser på de variabelt forrentede realkreditlån, har mange boligejere valgt at droppe de risikable lån med variabel rente og afdragsfrihed for i stedet at vandre over i et helt traditionelt fastforrentet lån.
I første kvartal 2012 udgjorde andelen af fastforrentede lån med afdrag 30,9 pct. af de samlede udestående udlån og er i løbet af mindre end fem år steget til 38,6 pct. i tredje kvartal 2016. Det fremgår af tal fra Realkreditrådet, som kvartalsvis opgør udlånsmassen i de enkelte låntyper for indehavere af helårs og fritidsboliger.
Efter samme princip og opgjort i samme periode viser det sig, at andelen af de mest risikofyldte lån, afdragsfrie lån med variabel rente, er faldet fra 46,6 pct. til 39,1 pct.

Erstatter variabel rente

Endnu mere markant bliver boligejernes trang til øget sikkerhed, når vi se på de aktuelle tal over netto ny-udlånet, der beskriver den kvartalsvise udvikling i udlån til indehavere af helårs- og fritidsboliger.
Set tilbage fra 3. kvartal 2012 har boligejerne samlet set øget deres lån i realkreditselskaberne med 86,2 milliarder kroner. Det samlede ny-udlån er sammensat af nye fastforrentede lån for 167,5 milliarder kroner og indfrielse af variabelt forrentede lån for 81,3 milliarder kroner.

Et stemningsskift

Afdelingsdirektør i BRFkredit, Mikkel Høegh siger, at der der tale om et markant stemningsskift blandt boligejerne:
"Man kan sige, at mens det i nullerne drejede sig om, at have flest mulig penge mellem hænderne, er der i dag langt mere fokus på konsolidering og nedbringelse af gæld. Dertil kommer, at de normale 10 års afdragsfriheder er stoppet for en del boligejere, som så har valgt at lægge lånet om til et nyt 30-årigt lån med afdrag."
Han peger samtidig på, at bidragssatserne på både afdragsfrie og variabelt forrentede lån løbende er steget siden 2012, hvilket har gjort det fastforrentede lån med afdrag relativt billigere end de øvrige lån på realkreditselskabernes hylder.

Kraftigt rentefald

Af tallene fra Realkreditrådet fremgår det, at udviklingen vendte i starten af 2012, hvor boligejerne i stigende grad bevægede sig over mod de fast forrentede lån.
På daværende tidspunkt lå renten på den toneangivende fastforrentede obligation lå på 4 pct., hvor renten medio januar 2017 lå på 2,2 pct. Dermed er renten på et fastforrentet lån faldet med cirka 1,8 procent-point i løbet af nævnte periode. På samme vis er renten på et F3-lån faldet med cirka 1,8 procent-point.
Rentefaldet har således slået lige kraftigt igennem på både lån med fast og variabel rente. Men til gengæld er der sket noget med bidragssatserne, hvor der frem til 2012 ikke blev skelnet mellem de traditionelle lån med eller uden afdragsfrihed og variabelt forrentede lån med eller uden afdragsfrihed.
Ultimo 2011 lå de to dominerende aktører, Nordea og Danske Bank, med en gennemsnitlig bidragssats på 0,55 pct. I 2017 er gennemsnitssatsen for et fastforrentet lån med afdrag steget til 0,68 pct., hvilket svarer til en stigning på 24 procent.
Til sammenligning bidraget på et afdragsfrit F3-lån steget til 1,38 pct., hvilket svarer til en stigning på hele 151 procent.