Fortsæt til indhold

To kvinder i bittert slagsmål midt på torv

Samfund
Arkiv

Politiet blev natten til søndag kort efter midnat kaldt ud til Nytorv i Slagelse, hvor to kvinder fra byen i forbindelse med Slagelse festuge var kommet i slagsmål.
De var meget ustyrlige, og derfor måtte betjentene lægge dem i håndjern, og sætte dem i hver sin patruljevogn, oplyser Sydsjællands Politi.
Begge kvinder blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
En 37-årig mand, der synes, at han skulle blande sig i politiets arbejde, blev flere gange bedt om at holde sig væk. Da han ikke kunne finde ud af det, blev han også anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.