Fortsæt til indhold

Totalt trådløs lyd i ørerne

De nyeste in-ears har slet ingen kabler. Vi testede fire, og for en gangs skyld er det Apple, der tager prisen som bedste køb

Samfund
Af Rasmus Elm Rasmussen Datatid TechLife

Du tror måske, at dine in-ears er trådløse, fordi der ikke er ledning ned til mobilen. Men så må du tro om igen.
Nu er de helt trådløse in-ears her. De har ingen ledninger overhovedet, heller ikke mellem de to øreknopper.

Masser af funktioner

Selvom der blot er tale om to små øreknopper, der vejer ganske få gram, er der overraskende mange funktioner.
Der er mikrofon i dem alle, og nogle kan styres med touch. Et par af dem har endda indbygget pulsmåler, så du kan se, hvor meget du anstrenger dig, når du løber eller træner.

Kort batterilevetid

En svaghed er batterilevetiden. De skal oplades efter få timers brug. Til gengæld følger der en ladeæske med, så du kan lade dem på på farten.
Da der ikke er en ledning til at binde dem sammen, er der desuden risiko for at miste en af dem. Er uheldet ude, kan de købes enkeltvis.