Nu skal vi spise vores køkkenaffald

Hvorfor smide noget i skraldespanden, som kan spises? Det er holdningen i den nye kogebog 'Skræl er ikke skrald', hvor forfatteren, kok Michael Folman Jensen, giver opskrifter på, hvordan det, vi normalt anser for køkkenaffald, kan ende på middagsbordet.
Bogen lægger sig i forlængelse af den bølge af stop madspild-initiativer, der er skyllet ind over danskerne de seneste 10 år. Vi har spurgt forfatteren, om der ikke er en grænse.
Helt ærligt, må man nu ikke længere smide sit æbleskrog ud?
“Jeg synes, at man skal overveje det, inden man gør det. Det fylder måske 20 procent af æblet og kan bruges til for eksempel chutney og de lækreste æbleeddiker. Jeg har hørt mange sige, at de ikke har råd til at købe økologisk, men vi kan jo starte med at bruge hele varen – så sparer man penge. Og en økologisk æbleeddike er dyr at købe færdig. Hvis man skærer æblet i både i stedet for at gnave af det, kan man jo sagtens bruge kernehuset.”
Du vil også have os til at spise skræller. Er det ikke lidt ulækkert?
“Skrællen er frugtens eller grøntsagens skjold, og her sidder masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Når vi smider skrællen ud, fjerner vi det essentielle. Jo flere antioxidanter vi får, desto bedre ruster det os mod sygdomme.”
Men gulerods- og kartoffelskræller er der jo jord på?
“Man kan starte med at købe en god børste til 15 kroner og fjerne jorden. Så kan kartoffelskrællerne blive til de lækreste chips, og gulerodsskræller kan være pynten på et moderne stykke smørrebrød. Mange bager jo også kartofler eller rodfrugter med skræl. I ordbogen står der, at 'skræl' er det yderste uspiselige lag af frugt eller grønt, men det er jeg lodret uenig i. Jeg vil gerne pointere, at vi skal tænke anderledes og revurdere, hvad vi smider ud. For hvorfor smide noget ud, som man kan lave lækker mad af? Det er da madspild. I Europa har vi ikke problemer med at skaffe mad, men det kan vi få i resten af verden, i takt med at befolkningen vokser.”

Sprøjtegift

Frugter kan vel være sprøjtet med alt muligt, der sidder på skrællen?
“Mange er blevet indoktrineret med, at man ikke må spise skræller, for der sidder pesticidrester. Men vi kan jo starte med at købe økologisk. Folk køber tit store mængder, fordi der er tilbud, og så smider de meget ud. Hellere købe mindre og bruge det hele. Det er også mere respektfuldt for bønderne, der har gået og dyrket de her ting. Jeg synes, at vi skal tænke mere på kvalitet end på kvantitet. Og appelsinskræller kan give de lækreste marmelader, som man kan bruge til kager, til smoothies, på brød – eller som værtindegave i en sød skål.”
Men er det ikke lidt helligt? Hvor meget ændrer det, om jeg bruger nogle blomkålsblade eller appelsinskræller?
“I Danmark bruger vi 50 millioner kilo appelsiner om året. Hvis en tredjedel er skræl, så bliver det en pæn del, du sparer miljøet for. Eller tænk, hvor meget vi tilsammen ville spare på miljøet, affaldet og pengene, hvis vi vænnede os til at bruge bladene og stokken fra blomkål til en puré til sandwich, til dip eller til hummus.”