Børnehus fejrer 150 års jubilæum
Asylgades Børnehus inviterer til 150 års jubilæum og åbent hus fredag 9. juni kl. 13.30-17.
Asylet er den ældste børnehave i Skanderborg Kommune. I 99 år var Asylet/Asylgades Børnehave endda den eneste børnehave i Skanderborg, idet den næste daginstitution Røde Kors Børnehave/Ryparken først kom til i 1966.
Asylgade i Skanderborg har da også fået sit navn efter børnehaven - ikke omvendt.
Trods den høje alder lever Asylgades Børnehus i bedste velgående. Børnehuset har udviklet sig fra at være asyl til at være børnehus, og i 2016 blev det en integreret institution med plads til ti vuggestuebørn.
På musikalsk rejse
På dagen åbner børnehuset for gæster kl. 13.30, kl. 14 byder borgmester Jørgen Gaarde velkommen, og kl. 14.30 tager man på musikalsk rejse med Ray Ray fyldt med eventyr og tropiske rytmer i børnehøjde.
Der vil være udstillinger, levende værksteder, fotos osv. og der vil være kaffe på kanden og lidt sødt til ganen.jesl