To koncerter med pop og evergreens
Søndag 2. juli kl. 19.30 spiller bandet 'Ked'li', der er i den grad underspiller deres navn. Orkestret leverer en masse gode swingende evergreens, kombineret med numre fra den danske sangskat.
Målsætningen er at gøre publikum glade og få dem til at vippe i takt til orkestrets swingende rytmer. Og de fik sådan en lyst til at optræde på pavillonen i Ry, da de hørte om det talstærke modne publikum.
Derfor kan man forvente at høre numre som June Night, Alle går rundt og forelsker sig og Fly me to the Moon. Bandet består af Poul Bock, saxofon og vokal, Bjarne Møller, basun, bas og kor, Orla Madsen, guitar og kor, Ole Hermansen, piano og Keld Johnsen, trommer.
Onsdag 5. juli kl. 19.30 indtages scenen af duoen 'Songs 2 Go', som består af én guitar og to vokaler, alias ry-boerne Søren Hammerich og Line Brandt.
Duoen fortolker tidløse klassikere fra 30'er-jazz over 60'er soul og pop til nutidige singer-songwriter-hits.
Alle Havnekoncerter er gratis. De starter kl. 19.30 og varer en times tid.
al