Fortsæt til indhold

700 børn synger i Lunden

Samfund
Arkiv

700 børn rykker ind på friluftsscenen i Lunden. Børnene går i 0.- 5. klasse på Langmarkskolen og Horsens Byskoles tre afdelinger – de vil ved koncerten optræde for hinanden og for publikum.
Alle er velkomne - skoler, daginstitutioner, dagplejer og borgere i Horsens inviteres til at smøre en madpakke og lave en skovtur denne formiddag i Lunden.
Koncerten starter 9.45 den 14. juni.
Der er gratis adgang og koncerten forventes at vare en lille time.

Alle børn fra 0. til 5. årgang på tværs af skoler og afdelinger, har øvet på en særlig sang per årgang, som fremføres med professionelt band ved koncerten.