Robotplæneklipper skal spare borgerne penge
Robotterne kommer I et innovativt forsøg på at spare penge er en robotplæneklipper nu sat til at vedligeholde græsset på Sydbank Stadion i Varde. Tilbage i april blev en ny forsøgsordning sat i værk, da Sydbank Stadion skiftede den traditionelle græsklipper ud med en robotklipper. Hos Vej og Park, der til dagligt står for vedligeholdelsen af fodboldbaner i Varde Kommune, har det nye tiltag været et længe ventet ønske, da vedligeholdelsen koster en del. Græsset på Sydbank Stadion blev førhen slået på traditionel vis tre gange ugentligt, og forsøget med robotklipperen skulle derfor spare på netop disse omkostninger. Fagleder for Vej og Park, Ellen Margrethe Hansen, er begejstret for den nye forsøgsordning: ”Der vil være en klar besparelse. Mit bedste bud vil være, at vi sparer 30-40 procent.” siger hun i en pressemeddelelse. Den nye robotklipper, der hedder ”BigMow. Det vides endnu ikke om projektet med robotplæneklipperen fortsætter. Fakta BigMow startede med at køre tilbage i april. Den kan slå græs på et område af 20.000 m2 og skal klippe banen fire gange om ugen