“Målet er at jeg skal i arbejde, ikke at jeg skal blive rask”

SYG AF STRESS Det var et brev fra Halsnæs Kommune med overskriften “Erklæring om oplysningspligt”, der var dråben...
Britta Pedersen, tidligere lærer på Magleblikskolen, skal give kommunen besked “ved ændring af opholdsted” - også korterevarende ophold udenfor hjemmet. Ophold i udlandet må kun ske efter kommunens forudgående tilladelse, ellers kan hjælpen blive taget fra hende.
“Det er som at være sat i fængsel, blive berøvet sin frihed, fordi man er så uheldig at være syg. Det er så nedgørende, at man skal spørge en - i princippet fuldstændig fremmed - om man må besøge sin søn i Norge eller en syg søster i Jylland.”
Det var dette brev, der fik Britta og hendes mand Johan til at henvende sig til Halsnæs Avis for at fortælle historien om, hvordan det opleves at blive syg af stress, blive fyret fra sit job og komme i ressourceforløb i Halsnæs Kommune.

Først migræne så stress

Britta fortæller, at hun gennem 35 år har lidt af migræne i den svære ende:
“Min deroute startede i skoleåret 2010/11. Her indfører Halsnæs Kommune, at hvis man har fem perioder med sygefravær på et år, bliver man indkaldt til sygefraværssamtaler. Før blev der taget hensyn, det kunne altid planlægges, når jeg skulle gå til behandlinger hos f.eks. fysioterapeut.”
“Til en samtale fik jeg at vide, at jeg ville være den første, der stod til at blive fyret.”
“I skoleåret 2011/12 er der ekstra stort pres på grund af sammenlægning af Kregme Skole og Magleblikskolen og otte nye elever i klassen. Ud over migrænen får jeg nu også andre fysiske symptomer i form af mave-tarmproblemer og meget stor træthed.”
“På dette tidspunkt tænker jeg ikke stress. Min læge tager mig seriøst, og jeg bliver undersøgt for alt muligt, men der er intet fysisk at finde.”
“Lige før sommerferien er der forældremøde med en meget negativ stemning, og dagen efter kommer et ubehageligt brev fra en gruppe forældre, som ønsker mig og en kollega udskiftet. Jeg bliver enormt chokeret, og det er svært at få rystet den ubehagelige oplevelse på plads.”
“Jeg var i totalt beredskab, da jeg startede efter sommerferien i august 2012. Mine fysiske problemer fortsætter og 21. september bliver jeg sygemeldt med 'Roskildesyge', der ikke vil stoppe.”
“Lægens dom er nu stress, og jeg bliver sygemeldt med arbejdsrelateret stress med kroniske stresssymptomer. Lægen siger til mig: 'Enten trækker du selv stikket, eller også trækker stikket dig!”

Fyring afværget

“Jeg bliver på et tidspunkt indkaldt til sygefraværssamtale, og tror vi skal have en snak om, hvornår jeg kan vende tilbage. Men pludselig handler det om afskedigelse.”
“Fagforeningen kører en sag, og der laves aftale om, at jeg skal være på normalt skema senest en måned før sommerferien - ellers bliver jeg afskediget. “
“Det er aftalt, at jeg skal trappe langsomt op over to måneder - men så kommer lockouten i vejen. Jeg får kun tre uger til at komme op på normalt skema. Jeg er stadig ikke rigtig rask, men bliver hjulpet igennem af søde kollegaer. 'Pyha, jeg klarede det', tænker jeg, da det bliver sommerferie.”
“August 2013 starter jeg på nedsat tid, som en kollega har hjulpet med at få igennem. Jeg er stadig meget træt, men det går.”
“I februar 2014 trapper migrænen op og ødelægger min nattesøvn. Efter nogle uger må jeg sygemelde mig på grund af træthed. Til sidst bliver jeg indlagt akut på neurologisk og undersøgt i hovedet, jeg bliver indstillet til MR-skanning. Heldigvis viser skanningen intet unormalt. Lægen konkluderer, at der er tale om migræneophobning på grund af stress over en lang periode.”

Aktiv Omsorg

“Nu kommer der endelig et tilbud om hjælp fra min arbejdsplads. Jeg bliver tilknyttet Aktiv Omsorg og CAF (Center for Arbejdsmarkeds Fastholdelse), og der laves aftale om, at jeg efter sommerferien skal starte med tre timers undervisning tre dage om ugen, og så to dage på CAF.”
“Men aftalen mellem min mellemleder og Aktiv Omsorg bliver overrulet af skolelederen, og jeg får pludselig et skema på 16 timer i stedet for ni timer.”
“Jeg får det dårligt igen og efter samtale med min læge, bliver jeg sygemeldt på ubestemt tid. Jeg er efterhånden ved at miste modet og tænker: 'Det fører ingen vegne, du bliver aldrig rask'.”
“Jeg bliver så kaldt til 'tjenstlig samtale'. Fagforeningen klager over aftalebrud, og det ender alligevel ikke med afskedigelsesbrev. Ventetiden er psykisk hård.”

Arbejdsprøvning efterfulgt af fyreseddel

“Jeg kommer til udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor konklusionen er, at jeg skal arbejdsprøves, men ikke på min egen arbejdsplads - og kun få timer.”
“Jeg bliver igen ramt af migræne med voldsom svimmelhed og konstant opkast. Det vil ikke stoppe, jeg er dehydreret og indlægges akut på sygehuset. Bliver igen undersøgt grundigt, men der er ikke noget fysisk galt.”
“Neurologen forklarer, at når man er så syg af stress, så får man aldrig betalt selve regningen, hvis der hele tiden kommer renter på.”
“Jeg starter januar 2015 i arbejdsprøvning tre måneder på Vinderød Skole med otte undervisningstimer om ugen.”
“De er rigtig søde. Men jeg får et chok, da jeg opdager at hukommelsen er væk. Jeg står der ved tavlen, og så er jeg blank. Mange af mine grundlæggende færdigheder er forsvundet, Jeg kan ikke engang afkode en strikkeopskrift. ”
“Jeg bruger meget tid på at forberede og planlægge min dag, og må skrive huskesedler for at klare mig igennem. Elevernes navne kniber det også med. Kolleger og ledelse er søde, og jeg får god hjælp. Og jeg får faktisk positiv feedback, på det jeg kan udføre.”
“Efterfølgende afviser min arbejdsplads en fastholdelses fleksordning, som min fagforening foreslår. 8-10 timer om ugen er for lidt, lyder det. Den 30. juli 2015 bliver jeg afskediget pga. sygdom, med et halvt års opsigelse.”

Jobcenter

Så starter Britta Pedersens ny 'karriere' i Jobcenter Halsnæs. Her er en masse møder med sagsbehandlere, og papirer, der skal udfyldes. Hun skal jobafklares og i ressourceforløb, mens det fysiske helbred fortsætter ned ad bakke.
Hun er dog rigtig glad for at blive tilbudt et forløb på Kommunikationscenteret i Hillerød, som hjælper hende med metoder og strategier til at tackle de kognitive vanskelige og den dårlige hukommelse.
Nu har vi juli 2017. Britta er endnu ikke udredt på Kommunikationscentret, og hun har netop taget hul på endnu et år i ressourceforløb.
“Der er såmænd mange søde mennesker i kommunen, men de skal forvalte et system, hvor det på ingen måde handler om at blive rask, men at komme i arbejde hurtigst muligt. Det pres har været med at fastholde mig i sygdommen.”
“En masse mennesker, som ikke kender mig, ser nogle større eller mindre udpluk af mit liv. Jeg oplever, at det er meget forskelligt hvad der vægtes, og for mig giver det ingen sammenhæng. I takt med at papirmængden vokser, sygdom og omstændigheder ændres, kommer der stadig flere nye mennesker ind i min sag.”
“Læger, psykologer og mine nærmeste siger, at jeg skal huske at passe på mig selv, men i systemet er der love og regler, der skal overholdes.”
“Jeg kommer ikke tilbage som lærer. Jeg ønsker bare, at Halsnæs Kommune nu ville lade mig være i fred i stedet for at blive ved at trække det i langdrag. Det virker som om, man skal drives helt ud til kanten.”
“Jeg er nået der til, hvor jeg tænker, at kunne jeg ikke bare få en førtidspension - men der skal nok et mirakel til,” lyder det opgivende fra Britta Pedersen.

Efterskrift: Undervejs i samtalen gentager Britta sig selv, fordi hun ikke kan huske, hvad hun lige har fortalt. Men hun har skrevet hele forløbet ned, og den beretning får journalisten med. Denne artikel indeholder citater fra både interview og fra Britta Pedersens skriftlige beretning.