Billige tv’er er forbløffende gode
Selv de helt billige tv’er har overraskende god billedkvalitet og smarte funktioner. Vi testede fire til under 5.000 kroner
Er der grund til at betale kassen for et tv, når du kan få modeller, der tilsyneladende kan det samme til en langt lavere pris?
Det satte vi os for at teste. Vi bad fire af de største producenter levere deres bedste bud på et tv til under 5.000 kroner.
Skarpe skærme
Det viste sig at være overraskende gode bud. Billedopløsningen er knivskarp 4K på de fleste af dem, og der er gode tilslutningsmuligheder.
Dertil kommer indbygget internet og apps samt mulighed for at streame direkte fra Netflix, YouTube og andre populære tjenester.
Mindre format
Men der er selvfølgelig forskel. Skærmene på de billige tv'er er oftest mindre end på de dyre, og i de fleste tilfælde er billedet mere udvasket i farverne og fremstår knap så kontrastrigt og levende.
Du får heller ikke samme udvalg af funktioner, og betjeningen er mindre smidig.