Ny deltagerrekord i børne-triathlon
Løbsleder Peder Soelberg og resten af holdet bag Danmarks mest velgørende fodboldhold var spændte på, om de med årets 'Hinnerup Børne-triathlon' kunne slå deltagerrekorden fra sidste år. Det lykkedes til deres store glæde.
Lørdag 10. juni var Danmarks mest velgørende fodboldhold for anden gang arrangør for Hinnerup Børne-triathlon, hvor alle deltagergebyrer går til velgørende projekter i den fattige verden.
Ifølge sponsordirektør Morten Bang blev der igen samlet flere tusinde kroner ind til holdets projekt om at levere tabletter til at fattige børn i Afrika kan få renset deres drikkevand.
Der var fire distancer, så der var noget for alle de deltagende børn i alderen 5-15 år.
Første del var svømning i Hinnerup-Badet, derpå cykling på en afmærket rute rundt om Rønbæksøen og endelig løb rundt om Rønbækskolen.
Både cykel og løberute var meget publikumsvenlige, således at deltagere passerede alle tilskuerne foran skolen flere gange. al