Stak af fra politiet i vanvittig biljagt
En 38-årig mand gik tirsdag amok på sin kæreste i deres fælles hjem i Farum. Det skriver eb.dk, der også oplyser, at manden ikke bare udsatte kæresten for vild men også truede hende på livet, hvorefter han forlod hjemmet i kærestens bil.
Fik du læst: Se billederne: Furesøspejdere har indtaget Sønderborg
Det var ifølge Nordsjællands Politi kvinden selv, der alarmerede politiet, der straks satte efter bilen. Men den voldelige mand overgav sig ikke af egen vilje. Han kørte i stedet 160 km/t fra Farum til Ganløse, hvor Københavns Vestegns Politi overtog.
"Han kører ind i et villakvarter, og der vurderer vi, at det bliver for farligt. Vi vil ikke have nogen slået ihjel eller til lirekassemand, fortalte politiets vagtchef tirsdag til Ekstra Bladet, der også kunne fortælle, at biljagten endte med, at manden ramte en plankeværk ved en legeplads. Her stak manden af og forsøgte at gemme sig i en busk. Han blev dog kort tid efter fundet i en busk.
"Manden kan nu se frem til adskillige sigtelser, og da han ikke har noget kørekort nu, kan han se frem til at vente længe på det", skriver eb.dk.