Gik amok på vagt og detektiv
54-årig mand fik bøde efter aggressivt optrin
Arkiv
En 54-årig mand kan se frem til en bøde, efter et voldsomt optrin foran Mikey's Pub i Egedal Centret.
Manden var tirsdag ved 16-tiden blevet smidt ud fra pubben, på grund af sin voldsomme adfærd. Det huede helt tydeligt ikke manden, der forsøgte at starte et slagsmål med både vagten i centret og en butiksdetektiv.
Politiet blev tilkaldt, og fik dæmpet manden ned. Den 54-årige, der er fra Vanløse, kan se frem til en bøde på 3.000 kroner for overtrædelse af ordens-bekendtgørelsen.
due