For få vil være lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere

Fristen for at søge ind på de videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb 5. juli. Hos VIA ligger søgningen til pædagog- og læreruddannelsen i år på niveau med i fjor, mens sygeplejerskeuddannelsen oplever fremgang.

Alligevel er antallet af ansøgninger langt fra tilstrækkelig til at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, fastslår rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen i en pressemeddelelse fra VIA.

Konkret har sygeplejerskeuddannelsen i VIA i år samlet modtaget 15 procent flere førsteprioritetsansøgninger. Førsteprioritetsansøgninger er de ansøgninger til den specifikke uddannelse, den enkelte ansøger foretrækker at læse på.

Sammenlignet med 2022 har pædagoguddannelsen i VIA i år modtaget 1,7 procent flere førsteprioritetsansøgninger, mens VIAs læreruddannelse har fået 0,7 procent flere førsteprioritetsansøgninger, og socialrådgiveruddannelsen i VIA kan notere 2,9 procent flere førsteprioritetsansøgninger.

Et stort hul at fylde op

»Det er ingen hemmelighed, at vi havde håbet på langt flere ansøgere til velfærdsuddannelserne, da det var et katastrofeår med bundrekord i fjor – den laveste søgning i 10 år. Der er dermed et stort hul at fylde op for at matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Selv om der i år er en pæn fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, er der ikke belæg for at juble. Tallene dokumenterer, at der er akut behov for en politisk reform, der markant øger søgningen til velfærdsfagene, og som virker hurtigt – ikke først om fem eller 10 år,« pointerer Harald Mikkelsen.

I 2022 var der i alt 3.151 førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen i VIA. I 2021 var det tilsvarende tal 23 procent højere – nemlig 3.890 førsteprioritetsansøgninger.

Harald Mikkelsen forventer, at VIA igen i år får mange ledige studiepladser – primært uden for Aarhus, da de studerende i stadigt stigende omfang foretrækker at studere i de store byer.

De indkomne ansøgninger bliver de næste uger behandlet i VIAs optagelsescenter. Alle ansøgere til de videregående uddannelser får 28. juli besked på, om de er kommet ind på deres prioriterede studie.

På landsplan er der i år godt 84.000 ansøgere til de videregående uddannelser, hvilket svarer til fem procent flere end i fjor.

Afslag nødvendigt

Til alle VIAs 42 uddannelser fordelt på 11 byer i Region Midtjylland er der totalt kommet 7.149 førsteprioritetsansøgninger – en stigning på 11,2 procent i forhold til 2022.

Den samlede fremgang skyldes blandt andet, at VIAs palet af ingeniøruddannelser under ét har modtaget 15 procent flere førsteprioritetsansøgninger.

Harald Mikkelsen betoner dog, at der er store skår i glæden, selv om det umiddelbart er rigtig godt, at flere søger ind på STEM-uddannelserne, sådan som samfundet og arbejdsmarkedet har behov for.

»Problemet er, at det er vores engelsksprogede ingeniøruddannelser, der har modtaget flest ansøgninger. Og her har politikerne nedlagt de fleste af studiepladserne for at spare på SU, så der kun er 75 tilbage – alle i Horsens. Det betyder, at vi reelt ikke kan bruge hovedparten af ansøgningerne til de engelsksprogede ingeniøruddannelser til noget. Vi kommer til at give de fleste af ansøgerne afslag. Det er frustrerende, når virksomhederne skriger på arbejdskraft og gerne vil ansætte både danske og internationale dimittender med en ingeniøruddannelse fra Danmark,« pointerer Harald Mikkelsen.

VIA har henvendt sig til SVM-regeringen med en opfordring til at genetablere 175 af de 470 lukkede engelsksprogede studiepladser på Campus Horsens, der uddanner til for eksempel klimaområdet og it-branchen, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. VIAs forslag støttes af Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere end 100 virksomheder, men uddannelsesminister Christina Egelund har indtil videre afvist forslaget.

Håb om dialog

Harald Mikkelsen sætter sin lid til, at de kommende forhandlinger om uddannelsessektoren fører til helhedsorienterede løsninger.

»Vi har brug for løsninger, der gør det lige så prestigefyldt at tage en professionsbacheloruddannelse og at arbejde med patienter, børn og udsatte mennesker som at varetage et akademisk job bag et skrivebord. Og vi har brug for, at velfærdsfagene bliver mødt af anerkendelse frem for kritik og vilkår, der skræmmer ansøgere væk. Professionerne er helt afgørende for samfundet, giver i høj grad mening og byder på arbejdsliv med masser af muligheder. Desuden er uddannelserne blandt de mest søgte, og hos de studerende er der stor tilfredshed. Det er uddannelser, vi i VIA er stolte af – og som hele samfundet bør være stolt af,« understreger Harald Mikkelsen.