Ministers bror død i ulykke
Der er ikke detaljer om ulykken.
Ældreminister Mette Kierkgaard har mistet sin bror i en ulykke.
Hans Tobiasen døde i Grækenland under en ferie, skriver jv.dk.
Han var ejer af maskinstationen Hans Tobiasen i Ribe, der oplyser om dødsfaldet på sin Facebook-side.
»Det er med dyb sorg vi må fortælle at ejer Hans Tobiasen pludselig er gået bort d. 11. juli 2023,« står der blandt andet i opslaget.
Opslaget er blevet kommenteret mere end 1.300 gange.
Mette Kierkgaard blev i 2022 valgt til Folketinget for Moderaterne.
Hun har flere uddannelser, blandt dem en master i offentlig ledelse, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
Hans Tobiasen efterlader sig hustru og tre børn.
Han blev 51 år gammel.