Lad far komme til: »Vi har haft en million år, hvor alt har heddet ’mor og barn’«

Mødre har længe haft den primære rolle som omsorgsperson for de nyfødte babyer. Med nye tiltag og behov er denne rolle i bevægelse, og med den øremærkede barsel vil mange flere fædre bytte arbejdspladsen ud med hjemmefronten for en periode.

En prognose fra Egmont Rapporten 2022 viser, at syv ud af ti mænd gerne vil tage den øremærkede barsel. Det svarer til cirka 40.000 fædre hvert år.

Pionergenerationen

Behovene, der kan opstå hos kvinder, når de får børn, er veldokumenterede, og erfaringerne er mange. Det samme kan ikke siges for mændene, der historisk set har været væsentligt mindre på barsel. Ifølge de seneste undersøgelser fra Danmarks Statistik tog mænd i gennemsnit 44 dages barsel mod kvinders 274 i 2021. Men med den øremærkede orlov vil flere mænd komme til, og her er det vigtigt, at personalet i kommunerne står klar til at hjælpe dem, mener psykolog Svend Aage Madsen.

»Det er en pionergeneration, som ikke har nogen erfaringer at bygge på fra danmarkshistorien. Der er behov for en håndsrækning, og det er jo blandt andet også derfor, at der er sundhedsplejersker rundt omkring, som kan støtte fædrene.«

Udover sit mangeårige virke som psykolog er Svend Aage Madsen ph.d., forsker og for­mand for Forum for Mænds Sundhed. Som forskningsleder har han stået i spidsen for Rigs­hospitalets Fædreforskningsprogram i 25 år og skrevet bøger om mænd, forældreskab og mental trivsel.

Svend Aage Madsen påpeger, at det betyder meget, hvilket udtryk kommunerne har udadtil, når de kommende forældre præsenteres for dem.

»Det er alt fra, hvordan ser deres hjemmesider ud – er det kornmarker og valmuer, eller er der også noget, som mænd kan identificere sig med? Hvordan ser deres logo ud – er det en mor med et lille barn på armen? Hvordan er teksten - skriver man til begge, eller skriver man til kvinden?«

Far-ambassadører

For at styrke sundhedsplejerskerne til at tænke fædrene ind i deres arbejde underviser initiativtagerne bag projektet ’Far for livet - far på barsel’ - her i blandt Svend Aage Madsen - i fædres behov og væsen.

»På hvert andet slide står der ’Ti stille og hold pause’, for ofte, hvis man bare kan tie stille og vente lidt, så kommer de (fædrene, red.) frem og får formuleret nogle ting. Men det flyder ikke bare ud af dem, som det gør for andre. Hvis man kan tie stille, så kommer der ”men øh.. jeg har godt nok ikke sovet godt i et stykke tid”, eller hvad der nu kommer op, og det er helt utrolig vigtigt.«

For at dette bliver udbredt bedst muligt i kommunerne, kan sundhedsplejersker i dag melde sig frivilligt som far-ambassadører.

»Da vi opfandt begrebet - i øvrigt et forslag fra en sundhedsplejerske - var tanken, at nogen i hver enkelt sundhedspleje skulle have ansvaret for at inkludere fædrene,« forklarer Svend Aage Madsen, der sammen med far-ambassadørerne mødes flere gange om året og deler erfaringer, gode som dårlige, for at sikre bedre vilkår for fædre.

Siden far-ambassadørbegrebet blev udbredt i 2019, er det gået stærkt. 97 kommuner (med undtagelse af Læsø) i Danmark har mindst én far-ambassadør blandt deres sundhedsplejersker.

Fokus på fædre

I Aarhus hedder en af de to far-ambassadører Dorthe Vittrup. Hun har arbejdet som sundhedsplejerske siden 2000 og har været tæt inde på livet af fædrene i det kommunale tilbud ’Fars Legestue’ på Dokk1, som hun har været tilknyttet siden tilbuddets spæde start for 15 år siden. Og derfor var det naturligt for hende at påtage sig rollen som far-ambassadør.

»Jeg brænder virkelig for, at vi får fædrene mere i fokus. Mange fædre vil jo helt naturligt gerne være en stor del af deres børns liv,« siger Dorthe Vittrup og tilføjer, at en af de meget vigtige opgaver, som sundhedsplejerskerne har, sker under besøgene både før og efter fødslen, hvor de skal have et skarpt øje på begge forældre - hvor det tidligere i høj grad var moren, der var i fokus.

»Vi er så trænet i at se mødrene og vurdere, hvordan de har det. Vi skal sørge for at have fokus på og henvende os mere direkte til fædrene, sikre os, at de har fået svar på deres spørgsmål og tage en snak med dem begge om, hvordan det har været at blive forældre.«

Tvivl og økonomi

Forum for Mænds Sundhed, som Svend Aage Madsen er formand for, har mange års erfaring med at arbejde med fædre og børns nære relationer og har lavet forskning i faderskabet de sidste mange år.

Senest har Forum for Mænds Sundhed lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt flere end 1.000 mænd mellem 18 og 40 år, om de vil tage den øremærkede barsel. 69 procent svarede ja, 14 procent var i tvivl og 17 procent svarede, de ikke ville tage den.

Begrundelserne for sidstnævnte er ifølge Svend Aage Madsen typisk et spørgsmål om økonomi eller en holdning til, at moren er bedre til at tage sig af barnet.

»Det, der er sjovt ved økonomiargumentet, er, at hvis kvinden tjener mest, er det stadig hende, der tager mest orlov. Så økonomiargumentet dækker nok mere over, at det er manglende lyst eller tro på sig selv,« siger Svend Aage Madsen og tilføjer:

»Men det kan vi ikke begynde at evaluere på, før vi har en hel årgang på 40.000-50.000 fædre, der vil være på to måneders barselsorlov om året.«

Omsorg har intet køn

Den manglende tiltro til egne evner, når det gælder spædbørn og barsel, er ikke helt ny for sundhedsplejerske og formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke.

»Indimellem trækker fædrene sig lidt, fordi de siger, at mor har den her gode relation, for hun kan trøste og give mad, men relationen sidder altså ikke i brysterne. En relation er, at man ser på sit barn, er nysgerrig på det, taler med det og lytter til barnets signaler, og det kræver jo, at man er sammen med sit barn,« siger hun og fortsætter:

»Mange fædre bliver lidt overraskede over, at de er så vigtige i det første år af barnets liv, og det er dér, det er godt, at vi er der. Det er noget, man må italesætte en gang imellem, for selvom vi er i et moderne samfund, så ligger der stadigvæk noget i vores kultur, i vores opdragelse, at mor og barn lever i en symbiose næsten. Vi skal have åbnet op for den symbiose. For den er tredelt.«

Og her stemmer Svend Aage Madsen i. For kulturaspektet spiller en væsentlig rolle, når man taler om forståelse og vaner.

»Vi har haft en million år, hvor alt har heddet ’mor og barn’, og fædre jo har været bedømt på, om de enten bakkede op om mor/barn-relationen eller forstyrrede den. Og nu er vi for første gang kommet i en generation, hvor man helt fra starten af livet får selve far/barn-relationen på banen, og hvordan ser den ud,« spørger forskeren retorisk og fortsætter:

»Vi har fået afbilledet mor/barn-relationen gennem århundreder, så dét, mænd har kigget på, har jo været noget, som de ikke helt har kunnet leve sig ind i, fordi de ikke selv har været i samme situation. Nu står de pludselig i det og skal finde ud af, hvordan er det så egentlig?«

Lad far komme til

Usikkerheder kan også opstå, hvis mødre har svært ved at lade fædrene komme til - et fænomen, som forskere internationalt kalder ’maternal gatekeeping’. Heller ikke dette er fjernt for Susanne Rank Lücke og hendes kollegaer, når de besøger de små familier.

»Tendensen er - og jeg siger ikke, at det er sådan i alle familier - at mor ofte siger ”åh forsigtig” og ”husk nu hovedet” og alle de her små fif, hun kan give, og dér kan fædrene godt blive usikre. De gør det rigtig godt de her fædre, men mor vil gerne have det på sin måde,« siger hun og tilføjer, at sundhedsplejerskerne i sådanne situationer skal gøre mor bevidst om, at forældrenes forskellige metoder og mønstre kun er positivt.

»Barnet tåler godt, at far gør det på den og den måde - det kan barnet sagtens finde ud af,« siger Susanne Rank Lücke.

Hollywood har talt

Et af de steder i kulturen, hvor farfiguren for alvor fik lov at træde frem som primær omsorgsperson, skete tilbage i slutningen af 70’erne med en Hollywoodfilm, der tog tilknytnings- og omsorgsbegrebet under kærlig behandling, fortæller Svend Aage Madsen:

»I filmen Kramer vs. Kramer med Dustin Hoffman og Meryl Streep, ser man pludselig, hvad tilknytning er. Den siger for første gang i verdenshistoriens mainstreamkultur, at den, der tager sig af barnet, er den, barnet knytter sig til uanset køn. Barnet er ikke født med kønspræferencer. Den, der beskytter det og holder af det, er den, barnet knytter sig til. Og det må selv Meryl Streep jo indse til sidst,« siger forskeren muntert og tilføjer:

»Og det er smukt! Den siger jo, at far og barn har opbygget et forhold, og det skal man ikke forstyrre.«