Hvad skal solceller på vores bedste landbrugsjord?
Det er vigtigt, både for klimaets og miljøets skyld, at også Norddjurs Kommune lægger vægt overgangen til grøn energi. Der er solceller en vigtig og naturlig faktor. Det er et faktum, som ingen i Ålsrode bestrider. Tværtimod.
Det er politikernes opgave at tage vare på både klima og miljø, og jeg er klar over, at det er en vanskelig opgave at afveje de muligheder, der forefindes, men et solcelleanlæg på Kejsegården er ingen løsning.
Miljø
I tilfældet med solceller ved Ålsrode har den plan, der er fremlagt flere store negative effekter på det lokale miljø.
- Det er meget kortsigtet tænkt at bruge noget af den bedste landbrugsjord på Djursland til en solcellepark. Specielt, fordi de er masser af andre muligheder. Både i nærheden af Ålsrode og ved Grenaa er der masser af jord, der er langt dårligere landbrugsjord.
- Hvis planen om solceller på bakkerne over Ålsrode bliuver gennemført, vil det uden tvivl ødelægge miljøet i landsbyen. Vi bliver lukket inde, og værdien på vores huse forringes (Hvilket i øvrigt bør give udslag i beskatningen af ejendommene). Læg dertil at borgerne i Ålsrode vil føle sig fuldstændig kørt over og svigtet af politikerne. Ligesom det skete i sagen om Mølleskolen. Nogen bør tænke over det, så den slags ikke sker igen. Af disse årsager bør anlægget placeres et andet sted.
- Området rundt om Ålsrode er et bakket om smukt kulturlandskab, som er typisk denne del af Danmark. En etablering af afskærmende beplantninger ind til solcellerne vil uden tvivl øde lægge dette. Afskærmningen bliver alt for dominerende, når man har for øje, at der er 30 meters højdeforskel fra toppenb af Ålsrodevej ved Møllebakkevej og ned til bunden af bakken.
- Efter min mening er det høringssvar, som Heidi og Frederik Nicolajsen i maj 2015 sendte Norddjurs Kommune, i forbindelse med etableringen af nye vindmøller i samme område, en perfekt argumentation for ikke at sætte et solcelleanlæg op. Bare byt »vindmøller« ud med »solceller«. Dengan bakkede borgerne i Ålsrode solidarisk op om deres protest.
Forkert håndtering af projekter
Kommune styret må have benyttet en fejlagtig fremgangsmåde i valget af placering af solceller over Ålsrode.
Det ser ud til, at der er praktiseret en strategi om »first in - first out« Dermed har man forspildt alle muligheder for at få en samlet oversigt over alle ansøgere, og på den måde afskriver man alle muligheder for at få solceller på dårlig landbrugsjordog/eller i områder, hvor man ikke generer naboerne.
Man mister kort og godt mulighederne for at finde de bedtse løsninger.
Det forhindrer, at kommunens pligt til at sikre åbne landskaber bruges klogt og i stedet, som nu, bliver man styret af tilfældigheder.
Opstiller
Jeg tillader mig at tvivle på opstillers seriøsitet. Baggrunden for denne tvivl er, at opstiller som udgangspunkt har medtaget arealer, som ligger inden for kystnærhedszonen. Opstiller ved selvfølgelig godt, at man ikke har mulighed for at opstille solceller her. Grunden til, at man alligevel søgte om at medtage dette område, er så åbenlyst, at alle bør have gennemskuet det. Man skulle falde for, at man var villig til at nedskalere solcelleanlægget, når de kystnære områder blev fjernet. Med andre ord, så er solcelleanlægget ikke blevet nedskaleret.
Alternative arealer
Så vidt jeg forstår, har Norddjurs Kommune ikke selv arbejdet på at finde andre egenede arealer, så her har jeg tre forslag.
Et særdeles velegnet område med dårlig landbrugsjord og uden gener for naboerne er på nordsiden af hovedvej 16 fra letbanen og mod vest. Her er det helt fladt, og der er allerede afskærmende beplantning. Også arealet på sydsiden af hovedvej 16 er perfekt egnet. Her vil det heller ikke give gener for borgerne.
Den seneste tid har det ofte været påpeget, at man kan producere grøn strøm ved at sætte solceller på tagene af industri- og erhvervsvirksomheder. Omkostningerne er ganske vist lidt højere, men det opvejes ved, at man slipper for at trække dyre kabler for at kunne lede strømme væk fra solcelleparkerne.
Sdr. Homå Sol & Vind: En fordel ved dette projekt er, at borgerne i området tilbydes medejerskab i projektet. Det betyder, at skatteindtægterne for en stor dels vedkommende bliver i kommunen. Desuden ønsker man at placere 5 procent af overskuddet en i central fond.
Konklusion
At bygge på udmærket landbrugsjord og ødelægge området for borgerne i et velfungerende samfund er en helt forkert måde at skaffe grøn energi på.