Fortsæt til indhold

Hvordan sikrer vi lokalt og rent drikkevand i fremtiden?

Vi skal indvinde vores grundvand med omtanke, hvis vi skal have nok vand i fremtiden. Hvordan diskuteres på et webinar om fremtidens vand.

Samfund

I Danmark har vi en unik ressource i form af vand i undergrunden, der kan drikkes. De senere år er problemer med forurening af vandet med miljøfremmede stoffer dog blevet større, og det rene grundvand er på vej til at blive en knap ressource.

Så hvordan sikrer vi lokalt og rent drikkevand i fremtiden?

I Syddjurs Kommune har man de senere år set flere eksempler på, hvor sårbar en størrelse drikkevandsforsyningen er. Senest med vandværkerne i Hornslet og Nimtofte.

Landdistrikternes Fællesråd og Regional Udvikling i Region Midtjylland inviterer til webinaret: ’Hvordan sikrer vi lokalt vand i fremtiden?’

Her bliver der sat fokus på hvilke fordele og ulemper, der er ved lokale vandværker? Hvad betyder det for lokalsamfundet?

Webinaret afholdes onsdag 23. august kl. 16:00-17:15.

Klik på dette link for at blive tilmeldt:

Webinar - Hvordan sikrer vi lokalt vand i fremtiden? | Landdistrikternes Fællesråd (nemtilmeld.dk)