Ny taxalov kan åbne for mere kørsel på Anholt, men den kan også lukke for øens eneste taxa

På Anholt frygter de, at øens eneste taxa ikke længere kører, hvis et et forslag til en ny taxalovgivning bliver vedtaget.

Siden 2011 har Liselotte Arentz Sørensen drevet Anholt Taxi, og det er hende, der kører virksomhedens eneste vogn, der ud over sin funktion som taxa også fungerer som sygetransport og kirkebil, ligesom taxaen også er en del af det lokale beredskab.

Funktioner der vil være vanskelige at finde alternativer til, hvis taxaen ikke længere kører på øen.

»Jeg ved ikke helt, hvad det er for en forestilling, der er om livet på øerne. At det er ren Morten Korch, og vi bare går rundt og hygger med hinanden. Det er som om, der er nogen på Christiansborg, der er lidt for langt væk i deres opfattelse af, hvad ø-livet egentlig er,« siger Liselotte Arentz Sørensen.

Uber for små øer

Sagen er, at Liselotte Arentz Sørensen kører taxaen på en dispensation fra den nuværende taxalovgivning.

Det tillader blandt andet, at hun ikke behøver at køre med et normalt taxameter, hvorfor en normal tur med Anholt Taxi koster en fast pris. På den måde kan Liselotte Arentz Sørensen selv planlægge sine ture og samle kunderne op undervejs på den lille ø og dermed fylde bilen med folk, der eksempelvis skal fragtes til færgen.

I det nye forslag til taxaloven forsvinder den mulighed for ø-taxaen, og heri ligger det første problem for virksomheden.

Det betyder nemlig, at Liselotte Arentz Sørensen i princippet skal være tilknyttet et bestillingskontor på fastlandet, som skal planlægge og godkende kørslerne. Samtidig skal sæderne i taxaen have taxameter. Alt i alt retningslinjer, som vil besværliggøre taxa-kørslen på Anholt, hvor man ifølge Liselotte Arentz Sørensen har fundet en model, der fungerer på øen.

Det er dog forslaget til en ny ordning på de danske småøer, som bekymrer hende mest.

I udkastet til den nye taxalov foreslås det således, at de danske småøer kan undtages fra taxalovgivningen. Det betyder blandt andet, at der åbnes for, at helt almindelige privatpersoner kan køre persontransport mod betaling. I princippet samme ordning, som virksomheden Uber forsøgte sig med, inden den i 2017 besluttede at lukke i Danmark; netop på grund af en ny taxalovgivning.

Grundtanken i forslaget er at øge udbuddet af persontransporter, så det bliver lettere at bo og arbejde i Danmark. Også på geografisk udfordrede steder, som Danmarks mest isolerede ø Anholt må siges at være.

Problemet er blot, at i den nuværende ordning på øen, opretholder Liselotte Arentz Sørensen cirka en halvtidsstilling i sin virksomhed, mens hun stykker resten sammen af forskellige andre erhvervsopgaver på Anholt.

Det er således i højsæsonen, at hun skal sikre sig den suverænt største del af sin indtjening til resten af året, og hvis ordningen om at udbyde persontransport til privatpersoner bliver vedtaget, forudser hun kun ét scenario.

»Jeg ser for mig, at sommerhusejere kommer herover og deres håbefulde nevø går og keder sig, så han vil gerne tjene nogle hundrede kroner ved at ligge og køre lidt taxa. Det vil da helt sikkert være sjovt for nogen at bruge et par uger om sommeren, hvor der er mange mennesker på øen, men det hiver også dækningsbidraget ud af den bil, jeg har,« siger Liselotte Arentz Sørensen og uddyber:

»I øvrigt en bil der skal synes en gang om året for at leve op til kravene for taxakørsel. Hvis andre bare kan låne en bil og køre lidt taxa for sjov, så tror jeg nok, at jeg vil synes, det er lidt træls at holde nede ved færgen i november, når de er væk, og jeg skal køre med en enkelt forkølet turist eller en borger, der har været ved tandlægen. Så tror jeg ikke, jeg vil være den, der fortsat vil køre taxa uden for sæsonen, når der kommer gæster eller folk skal til lægen. Så forsvinder taxaen, for det tror jeg heller ikke, der er andre, der vil,« vurderer Liselotte Arentz Sørensen.

Svært for ældre borgere

Det er ikke kun taxa-vognmanden, der frygter for sin forretning.

I Anholt Borgerforening er der ligeledes bekymring for, hvordan fremtiden kan arte sig på Kattegatøen, hvis der ikke er en fast kørselsordning som nu.

En af udfordringerne er, at byen på Anholt ligger tre kilometer fra færgelejet, så særligt om vinteren er mange borgere afhængige af øens taxakørsel. Det forklarer formand for Anholt Borgerforening Birgitte Dahl Jeppesen.

»Om vinteren går man ikke bare lige fra færgen og op til byen på Anholt, så særligt for de ældre borgere bliver det svært at bevæge sig rundt. Det er jo ikke til at sige, hvor mange der vil benytte sig af muligheden, hvis alle pludselig må køre en form for taxakørsel, men i forvejen har vi på øen også et ønske om, at der ikke er alt for mange biler på vores begrænsede vejnet, så bekymringen for hvad der vil ske, den er helt reel. Og så synes jeg, at det er virkelig ærgerligt at ødelægge noget, som fungerer godt,« fastslår Birgitte Dahl Jeppesen.

Anholt Borgerforening har sammen med Anholt Grundejerforening sendt høringssvar til Transportministeriet, hvor der protesteres mod de potentielle nye taxa-ordninger på småøerne.