Jytte har boet 60 år i Bananhuset

Lagkagehuset var en benzintank, der var ingen Langenæskirken, ingen indskoling og ingen Meny. Jytte Jønby på 93 år og Else Bali på 83 år har om nogen fulgt udviklingen på Langenæs. De har nemlig begge boet på Åbenrågade - i det de kalder Bananhuset på grund af farven og husets krumning - siden 1963, da bygningen blev opført.

Boligforeningen fejrede sit jubilæum med fest lørdag, inden da gav de to jubilarer sig tid til at fortælle om deres liv i bygningen. Det begyndte for begges vedkommende med et ægteskab for overhovedet at få lov at flytte ind.

»Knud og jeg fik at vide, at vi ikke kunne få en lejlighed her, fordi vi ikke var gift, og fordi vi ikke ventede barn. Jamen så gifter vi os, sagde vi så til hinanden. Jeg synes dog, vi skulle i kirken, fordi mine forældre var missionsfolk,« fortæller Jytte Jønby.

Og samme melding kommer fra Else Bali:

»Min mand var på det tidspunkt ved at uddanne sig til maskinmester, og jeg arbejdede på kontoret på Aarhus Oliefabrik, hvor der var stil over det, og det passede heller ikke de fine damer der, at man ikke var gift,« husker Else Bali.

Fra 1953 til 1963 boede Jytte Jønby og hendes mand først i en af boligforeningens lejligheder på hjørnet af Langelandsgade og Vestre Ringgade. Da Bananhuset stod færdigt i 1963 flyttede de ind i en 4-værelseslejlighed, hvor deres to døtre kunne få hver deres værelse.

»Pladsen var blevet for trang, og det var lykken at komme hertil. Det var knaldgode lejligheder og nemt for min mand, Knud, at komme på arbejde, for han var lokomotivfører ved banen,« fortæller Jytte Jønby.

Else Bali og hendes mand var også begejstrede for deres lejlighed i Bananhuset. Else var blot 20 år, de flyttede ind:

»Der var så lyst og dejligt.«

Jytte Jønby og hendes mand blev boende i lejligheden i nummer tre indtil 2005, hvor de ikke længere var så godt gående. De flyttede dog ikke længere væk end hen i nummer ni - og nu på 1. sal. Selvom Jyttes mand døde for fire år siden, er Jytte blevet boende.

»Det er så dejlige omgivelser. Jeg går ikke så langt omkring længere, men her kan jeg gå på de små stier, og der er fin asfalt og ingen bump. Der kører heller ingen biler, så jeg får ikke benzin-os,« smiler Jytte Jønby.

Suppeaftener og dans

Hun tænker tilbage på de første mange år i bygningen, hvor der både var vin-, kort-, dart- og filmklub. De havde en ugentlig suppeaften, og så var der fester med livemusik.

»Ja, den gamle boligforeningsformand spillede på harmonika. Han var et rigtigt festmenneske. Når han begyndte at spille og synge, så dansede vi,« siger Else Bali.

»I dag er mange faldet fra eller kommet på plejehjem. Der er kun os to tilbage,« siger Jytte Jønby, og giver Elses hånd et lille klem, inden hun tilføjer:

»Man kom hinanden mere ved dengang. Mange var også ansat ved jernbanen, lokomotiv-mænd, som vi kaldte dem, og man dumpede ind ved hinanden og blev til aftensmad. Men i dag er alle folk da også søde herude, det er slet ikke det.«

Selvom der også i dag bor en del børnefamilier i bygningen, oplever kvinderne ikke, at man ser så meget til dem.

»Det er som om, man ser børnene mindre i dag. De er jo også i SFO til langt ud på eftermiddagen, og i weekenden leger de sjældent herude på legepladsen, så kører de ud på ture,« siger Jytte Jønby.

Hun var ikke meget for det, da kommunen i 2017 byggede nyt for enden af Langenæsstien, hvor indskolingen fra Læssøesgades Skole og Langenæs Dagtilbud i dag har til huse. Men i dag er hun glad for det.

»De børn får så meget glæde af naturen herude. For det er nogle virkelige dejlige omgivelser.«

Bananhuset består af i alt 86 boliger. I 2012 blev en ekstra etage tilføjet, så der i dag også er en fjerde sal med elevator.