Fortsæt til indhold

Invitation til kanotur

Kolindsunds Venner og Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs inviterer til kanotur søndag 3. september klokken 10.

Samfund
mw

Der er stadig ledige pladser på kanoturen på Nordkanalen, der afholdes af Kolindsunds Venner og Danmarks Naturfredningsforening Norddjurs.

Det oplyser Kolindsunds Venner i en pressemeddelelse.

På dette års kanotur sejles der fra fritidscentret Enslevgård, Næsgårdvej 2 ad Nordkanalen til Andereservatet ved Kystvej/Brogade nær Grenaa Havn.

Der spises frokost i en dejlig åhave ved Søgade 3 og slutter med en kort rotur modstrøms til kanopladsen ved Ung Norddjurs grejbank på Gasværksvej i Grenaa centrum.

Turen er på cirka 8 kilometer. Turen er også den lokale start på Danmarks Naturfredningsforenings Naturens uge (uge 36).

Mødested: Enslevgård. Efter turen organiseres kørsel til Enslevgård efter behov.

Undervejs fortælles der lidt om Kolindsund i dag og om søen i fortiden og fremtiden. På turen passeres det rekreative område langs Nordkanalen og Grenåen og de mange åhaver i Grenaa.

Ved frokosten fortælles der om projekt ’Næse for Vand’ og planer for Grenaa Havn og Grenåens udløb.

Tilmelding snarest og senest onsdag 30. august til madsnik@hotmail.com