Motorlære på skemaet: Rosmus Skole har ændret markant på elevernes skoledag

To 9. klasses piger står bøjet over et låg til en plæneklipper, som skal files ned, så det kan blive malet. Lyserød. Den skal være kronen på værket på den plæneklipper, som pigerne i valgfaget motorlære er i gang med at istandsætte fra ende til anden.

»Altså, i vores skoletid indtil nu har der været alt for lidt af sådan noget her. Her får vi lov til at lave noget andet end at sidde stille, og for sådan nogle som os, som elsker biler og er vant til at rode med det derhjemme, der er der altså fedt, at vi også kan gøre det i skoletide,« siger Isabel Sommer.

»Det gør det sjovere at gå i skole. Det kan vi også mærke i de andre timer. Vi har fået mere valgfrihed og dagen er ikke så ensformig. Den her nye måde at gå i skole på måtte gerne være kommet lidt før, men det er fedt, at det er her nu,« siger klassekammeraten Anna Lillie.

Da eleverne mødte op på Rosmus Skole efter sommerferien var det til en ny hverdag. Sidste skoleår brugte medarbejdere, ledelse og bestyrelse mange timer på at udtænke en ny struktur, en helt ny måde at bygge skoledagen op på. I følge skoleleder Lars Robdrup fordi skolen oplevede elever, især de ældste af dem, der mistede motivationen og engagementet på grund af lange skoledage, som i høj grad foregik helt klassisk med ’røven i sædet’ og snuden vendt mod tavlen.

»Vi har forsøgt at bryde skoledagen op og lave flere praktiske og kreative undervisningsforløb. Det betyder også, at vi har reduceret i de mere traditionelle fagtimer. Det er selvfølgelig lidt et sats, men vi gør det, fordi vi tror på, at mere praktisk undervisning, bevægelse og arbejde med hænderne, giver større skoleglæde og motivation. Vi har en forventning om, at den forplanter sig til fagtimerne, så eleverne lidt forenklet sagt kommer til at lære det samme, men på kortere tid.«

I tråd med Tesfaye

I følge Lars Robdrup har skolen skabt en struktur, hvor de cirka 370 elever får færre skift, mere ro til fordybelse, mere medbestemmelse, flere valgmuligheder, mere tid til praktiske/kreative fag, mere værksted, flere andre arbejdsformer, med mere mulighed for samarbejde på tværs mellem klasser og årgange og med mere fokus på dannelse og livsduelighed.

»De boglige fag ligger om formiddagene, så det er især over middag at der arbejdes anderledes end før. Her er der kun praktiske fag, og især for udskolingen er det en kraftig opjustering af tid til læring på andre måder og i andre former. Udskolingens normale skema før sommerferien var stort set blottet for praktiske timer, og nu har de næsten to timer hver dag. Den største forandring.« fortæller Lars Robdrup.

Den tanke er helt i tråd med regeringen og undervisningsminister Mattias Tesfayes ambitioner om en anderledes folkeskole. Han har erklæret, at han vil skabe en ’fagfornyelse’ i Danmark. For nylig udtalte han, at:

»Uddannelsessystemet afspejler et fejlagtigt billede af Danmark som »et skrivebordssamfund« uden praktisk arbejde. Folkeskolen har mistet balancen mellem at vide og at kunne – mellem teori og praksis. Skolen skal være mere praktisk, ikke for de skoletrætte elevers skyld, eller fordi flere skal på erhvervsskole. Men fordi vi gerne vil videreføre de evner og den kulturarv, der ligger i det praktiske og i de praktiske fag. Produktet er vigtigere end processen.«

Lars Robdrup er langt hen ad vejen enig.

»For de elever, som gerne vil teorien, skal der selvfølgelig fortsat være et tilbud, men der hvor vi har en udfordring er folkeskolens prøvesystem. Så længe folketinget fastholder et system, som måler elevernes faglighed ud fra et meget bogligt og teoretisk perspektiv, så er det en udfordring at lave skolen om.«

Han fortæller en anekdote fra en eksamen i madkundskab før sommerferien.

»Vi havde en censor, som havde taget madpakke med den dag, fordi den mad, hun normalt fik serveret til eksamener, var for dårlig til at hun ville spise den. Men efter prøverne på Rosmus Skole fortalte hun, at hun faktisk aldrig havde oplevet så god mad til en eksamen før. Det paradoksale var, at eleverne fik relativt lave karakterer, fordi de ikke i tilstrækkelig grad kunne teorien om f.eks kulhydrater, proteiner og så videre. Det er da skørt, at et praktisk fag som madlavning i så høj grad vurderes ud fra elevernes teoretiske viden.«

Han tilføjer, at det samme gælder for idræt.

»Det burde jo være et fag med frirum og leg, men i dag er der næsten lige så meget teori som bevægelse. Og det er for at leve op til prøvekravene. Jeg håber, Tesfaye gør alvor af sin udmelding om, at han som noget af det første vil lave de praktiske prøver om. Jeg kunne tænke mig en form, hvor vi kan tilrettelægge prøverne og undervisningen mere individuelt.«

Hvad vil du være...

»Det er fordi, vi er ved at lære at bygge ting, og det er jo smart, så man kan finde ud af, hvad man vil være som voksen. Hvis man nu for eksempel vil være tømrer.«

Ordene er Trolle Hass Madsens og de falder en torsdag eftermiddag i starten af september i lokalet for Håndværk og design. Sammen med sine kammerater fra 4.B er han i gang med at bygge bænke og skamler, og det er underviser Kasper frost fra Viden Djurs, der styrer slagets gang.

»Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv,« siger han, mens han forsøger at overdøve skruemaskinerne.

»Når jeg er her i dag, er det jo, fordi vi på Viden Djurs mener, at børn og unge skal have mulighed for at lære at bruge værktøj og arbejde med håndværk. Når de har prøvet det, så kan de tage et kvalificeret valg, når de allerede i 8. - 9. klasse står og skal vælge, hvad de vil i fremtiden. Vores erfaring er, at de unge vælger noget, de kender i forvejen, og hvis de slet ikke har stiftet bekendtskab med det her, så kan det jo være, de går glip af noget, der ville have været bedre for dem end for eksempel gymnasiet.«

Han anerkender, at det også kan gavne hans egen arbejdsplads, og at det på den måde er et forsøg på at lave en fødekæde til erhvervsskolen, at de tager ud på skolerne.

»Det er klart, men det vigtigste er ikke vores skole. Det vigtigste er, at samfundet har brug for flere fagudlærte.«

På Rosmus Skole går det rigtigt godt med at levere til den fødekæde. Over 30 procent af eleverne vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, og det er den højeste procent i kommunen.

Alle skoler vil efterligne

Tilbage i motorværkstedet er udskolingseleverne stadig godt i gang med plæneklipperne. Deres underviser er Henrik Nielsen fra Kolind, tidligere ejer af HN Auto, nu ejer af HN Oldtime, og han er en gammel ræv i mekanikerfaget.

»I det her valgfag bruger vi vores hænder og hjerner, vi arbejder med alt fra fræsere, plæneklippere, topstykker og cykler. Vi lærer hvordan tingene fungerer, hvordan man skiller dem ad og ikke mindst samler dem igen. Cyklerne er ungdomsskolens, som vi vedligeholder for dem, og plæneklipperne bliver sat tip top i stand, og så sælger vi dem og bruger pengene på pølser og sodavand.«

Han er helt på linje med både Tesfaye og Robdrup.

»Dengang jeg gik i skole, var der mange flere praktiske fag. I dag er skolen indrettet på en måde, så de der drenge, der måske har lidt krudt bagi, ikke trives. Og det er jo helt galt, at det er gået den vej. Her får mange flere muligheden for at skrue og rode med noget mekanik, som de ellers ikke ville have gjort.«

Han fortæller, at han i 30 år har haft over 30 lærlinge, og ingen af dem har været piger.

»Det er da fedt, at de får lov til at lave noget, de godt kan lide her, og chancen for, at de vælger et håndværksfag som uddannelse, må da alt andet lige blive større. Det, Rosmus Skole gør her, er helt genialt, og jeg tror, alle skoler kommer til at efterligne det.««

Hvis det står til eleverne i 4.B, der bygger skamler, så er det en god ide.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor, men jeg kan i hvert fald godt lide at skrue i ting. Det er dejligt, at der lige som er blokke i vores skema, sådan at vi ikke skifter timer hele tiden. Den anden dag var vi også henne og besøge vindmøllefabrikken. Der sker alt muligt, og skoledagene føles kortere og sjovere,« afslutter Kristoffer Greve, inden han rutineret placerer maskinen og med et koncentreret blik sætter den sidste skrue i skamlen.