Skanderborg skal spare millioner på næste års budget

Et samlet byråd fik i sidste uge en orientering om Skanderborgs økonomiske situation på tærsklen til de kommende ugers budgetforhandlinger. Her blev konsekvenserne for Skanderborg af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen præsenteret sammen med det tekniske budget for 2024-2027.

Det teknisk budget er et foreløbigt budget, som tager udgangspunkt i det nuværende budgets rammer og aktivitetsniveau, korrigeret for politiske beslutninger i det forgangne år, de kommende års forventede pris- og lønniveau samt et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.

Kort sagt, et ret præcist billede af den nuværende økonomiske situation og de kommende års økonomiske handlemuligheder - eller måske snarere mangel på samme, Skanderborgs nuværende økonomi taget i betragtning.

Mangler 45 mio. kroner

Udfordringerne tårner sig nemlig op i horisonten, og der skal findes besparelser for minimum 33, men nok snarere 45 millioner kroner for at forhindre, at kommunekassen løber tør - for ikke at sige banker bunden ud af kassen. En situation, der er absolut no-go og ville sætte Skanderborg under økonomisk administration.

»Problemerne står i kø!« var sidste års omkvæd før budgetforhandlingerne. Den kø er ikke blevet kortere, tværtimod. Men det begynder godt:

»Den gode nyhed er, at det så meget værre ud før sommerferien. Umiddelbart har vi nogle pæne overskud på den ordinære drift på lige knap 200 millioner kroner i 2024 voksende til lidt mere end 200 millioner kroner i 2027,« forklarer kommunens økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen.

Det er en god nyhed, fordi det lever op til byrådets målsætning for den ordinære drift på 160 millioner kroner. Overskuddet på driften skal dels dække anlægsudgifter, og dels dække afdrag på lån på 36 millioner kroner. En ting er dog at leve op til målet, noget helt andet er, om det er godt nok til også at dække de reelle anlægsudgifter. Det er det ikke.

Byggerier presser likviditeten

»Fordi vi har nogle pænt store udfordringer på kapaciteten og skal bygge syv daginstitutioner, to skoler og flere andre nødvendige byggerier, har byrådet vedtaget, at vi fra 2021 og frem til 2027 godt kan have et større anlægsprogram, som så skal finansieres på kassen,« forklarer Asbjørn Friis Jensen.

Her er det så, det begynder at blive en udfordring.

For at få så realistiske budgetter som muligt, er anlægsudgifterne blevet fremskrevet med 64 millioner kroner over de fire kommende år ud over de almindelige prisjusteringer for at tage højde for de voldsomme prisstigninger, der har været på byggerier.

Det presser likviditeten yderligere. Første år kan det lige gå an, men allerede i 2025 ryger den gennemsnitlige kassebeholdningen ned under de 3000 kroner per borger, der er sat som minimum, og i 2026 skrabes bunden.

Det er - understreger økonomichefen - ikke en vej, det er muligt at gå.

»Har man en gennemsnitlig kassebeholdning under nul, kommer man under administration. Fra midten af 2022 til midten af 2023 er kassen reduceret med 90 millioner kroner. Det var planlagt. Men det vi nu ser ind i er, at vi i august 2023 ryger under med præcis en million kroner,« forklarer han dystert.

Redningsplanke fra regeringen

Heldigvis for Skanderborg smed regeringen i sidste uge en redningsplanke ud med en ekstra milliard til kommunerne. For Skanderborg betyder det ekstra 6,8 millioner kroner. En lille forbedring, og nok til ikke at undgå at skrabe hul i bunden af kommunekassen.

Alligevel understreger Asbjørn Friis Jensen, at der stadig er kriller i maven over økonomien.

»Helt grundlæggende er vi udfordret af de mange nye borgere, der flytter hertil. På grund af befolkningstilvæksten vokser udgiften til velfærd fra 4,2 milliarder kroner til 4,3 milliarder kroner – det er 100.000 millioner kroner mere på bare tre år. I 2024 lægger vi 47 millioner kroner mere ind på det demografi-betingede udgiftsområder end i 2023. Og det vokser til 110 millioner kroner mere i 2027,« uddyber han.

»De beløb, vi må sætte ekstra ind, er mindre i det her budget end i tidligere budgetter, fordi vi lige nu oplever en mindre vækst i befolkning end den, vi tidligere har haft. Alligevel er vores helt grundlæggende udfordring, at vores udgifter til de nye borgere stiger mere end de skatteindtægter, de bringer med sig. Selv når vi tager højde for de beløb, vi får i bloktilskud med videre, så løber det faktisk kun lige akkurat rundt, men der er ikke nok til også at finansiere anlægsudgifterne,« konstaterer han.

Tre »glemte« poster

»Det så meget slemt ud i foråret med masser af mørke skyer. Det ser knap så slemt ud nu, med økonomiaftalen, den lavere befolkningstilvækst og nu de ekstra penge fra regeringen. Men vi har tre poster, der ikke er lagt ind i det tekniske budget.«

Og netop de tre poster tilsammen gør det nødvendigt for byrødderne at finde markante besparelser de kommende år. Det handler om voksende udgifter til det specialiserede socialområde, som kræver yderligere 26,6 millioner kroner og en ny aftale med Østjyllands Brandvæsen på 1,1 million kroner.

Dertil kommer en tidligere budgetteret besparelse på 5,6 millioner kroner, som siden har vist sig ikke at at være realiserbar. Alt i alt 33,2 millioner kroner årligt. Lægges de poster ind i det tekniske budget, bankes bunden ud af kommunekassen.

»Meget simpelt kan man sige, at med det tekniske budget, så løber det lige rundt. Tager vi de her tre ting med, så ville vi ende med et træk på kassen, der bringer os langt ned under nul. Så der skal findes 33 millioner kroner om året, for at få os tilbage til det tekniske budget,« konstaterer Asbjørn Friis Jensen.

For at gøre ondt værre, vedtog byrådet sidste år at finde besparelser på 12 millioner kroner årligt fra 2026 på administration og ledelse samt ældre og handicap. Den besparelse skal byrødderne også tage højde for.

»Så der skal spares 33 plus 12 millioner kroner, for at få økonomien til at løbe rundt. Vel at mærke før de politiske ønsker kommer på banen.«