Vinbonden i Voldby: Fik blodprop i hjertet - midt i rankerne
En uforudsigelig dansk sommer giver masser af spørgsmål til den danske vinhøst. Dem skal Helge Dürrfeld på Hylkegaard tidsnok finde svarene på.
Midt på sommeren blev Helge Dürrfeld ramt af en blodprop i hjertet.
Mens han stod blandt vinrankerne i marken på Hylkegaard i Voldby, var det som om kræfterne i armene pludselig forsvandt, og han blev dårlig.
»Jeg havde heldigvis en kammerat med mig deroppe den dag, som handlede hurtigt. Ellers havde jeg nok ligget deroppe nu, indtil nogen havde fundet mig. Mumificeret,« bemærker Helge Dürrfeld lakonisk.
Han begynder hurtigt at tale videre om vin. Han har ikke lyst til at dvæle alt for meget ved episoden.
Og det er da også vin, vi skal tale om, men det er altså grunden til, at han nu støtter sig til en paraply imellem vinrankerne, fordi genoptræningen værker i kroppen.
Det ændrer imidlertid ikke ved begejstringen, da han inspicerer klaserne.
»Prøv lige at se der! Hold da kæft, mand. Der er sindssygt mange druer. Det er helt vildt,« udbryder Helge Dürrfeld.
Kvalitet først
Det er 10 år siden, han plantede vinstokkene i jorden ved Hylkegaard, som han købte i 2012.
Forud for købet lavede Helge Dürrfeld nøje research af jordforholdene. Den er proppet med kalk på markerne ved Voldby, og det egner sig glimrende til vinproduktion.
Nu har rødderne på vinstokkene, der suger næring og kraft til Solaris-druerne, efterhånden arbejdet sig godt ned i jorden, og Helge Dürrfeld har igennem årene oparbejdet mere og mere viden og erfaring med druen, som er den eneste han dyrker.
Og på trods af, at rankerne altså bugner med druer, så er det fortsat vanskeligt at spå om, hvordan vinhøsten 2023 bliver.
»Jeg tror, det bliver godt. I hvert fald når man kigger på kvantitet. Men det er jeg aldrig rigtig gået op i. Jeg vil lave noget, der har kvalitet. I 2017 var vinen simpelthen så ringe, at det aldrig kom til salg. Det ville jeg ikke være bekendt. Jeg kan jo langt fra leve af alene at lave vin, og så gider jeg ikke at pumpe en masse flasker vin ud, som jeg ikke selv synes er god. Da vi gik ind i juni med den høje varme tænkte jeg, at det ville blive ligeså godt som i 2018, hvor vi lavede fantastisk vin. Så kom regnen og juli har været frygtelig. Nu ligger vi omkring 20 grader, og hvis vi kan fortsætte med det lidt endnu, så tror jeg på, vi kommer til at lave god vin,« vurderer Helge Dürrfeld.
Han sammenligner 2023 med 2016, hvor det regnede det meste af sommeren, og vinbønderne nærmest kollektivt havde afskrevet årets høst.
»Og så lige pludselig fik vi Indian Summer. Så sagde det kapow, og det blev skidegod vin i 2016,« husker vinbonden.
Så flyt til Frankrig
Pointen er, at dansk vinproduktion stadig er en uforudsigelig størrelse. Det er til gengæld også en af de ting, der er med til at gøre det fascinerende.
»Man ved aldrig, hvad det bliver, og man kan kan blive hysterisk omkring det og begynde at sætte fakler op i rækkerne eller sætte varme gennem wirerne. Så synes jeg, man skal flytte til Frankrig i stedet. Man må tage det, som det er, når det handler om vejret. Det er de omstændigheder, vi har i det danske vejr, og dem skal vi bare leve med,« mener Helge Dürrfeld.
Og det gør han så. Fordi det var drømmen at flytte ud af byen og ikke længere arbejde så meget.
Nu arbejder han efter eget udsagn mere end nogensinde, men det er passionen, han beskæftiger sig med.
Det har aldrig været målet at kunne leve af vinproduktionen alene. Ved siden af pasningen af vinmarkerne driver Helge Dürrfeld også egen vinimport. Vinene sælges fra gårdbutikken på Hylkegaard.
Gården har også eget galleri, hvor blandt andre Hans Krull flere gange har udstillet.
Derudover holder Helge Dürrfeld også vinforedrag og arrangerer vinsmagningerne.
Fantastiske danske bobler
Igennem de seneste år har han eksperimenteret med at udvide brugen af druerne fra marken til også at inkludere mousserende vin og spiritus, der er lavet efter samme fremgangsmåde som italiensk grappa.
Særligt førstnævnte er Helge Dürrfeld stolt af.
Hylkegaards mousserende vin Meera er fremstillet efter ’Methode Traditionelle’ - samme metode som ved fremstilling af Champagne, og ifølge vinbonden bør den danske mousserende vin have en stor fremtid foran sig.
Det skyldes vores klimaforhold, hvor mange kølige dage er med til at give druerne syre og samtidig beholder de deres frugtige egenskaber.
Derfor er den mousserende vin også en af årsagerne til, at Helge Dürrfeld er begyndt bekymre sig mindre om, hvordan det danske vejr præcis behandler druerne i marken.
»Jeg mener nærmest, at al dansk vin bør være mousserende vin, fordi vores klima egner sig så godt til det. Det bliver helt fantastisk. Det er også derfor, jeg slet ikke er nervøs for, hvordan druerne bliver. Hvis det viser sig, at der er for meget syre i dem til hvidvinen, så laver jeg bare mousserende vin på dem i stedet,« konstaterer Helge Dürrfeld.
Pluk på livet løs
Det er i løbet af den næste måneds tid, han finder mere præcis ud af, hvordan årets vinhøst bliver. Hvor meget der skal blive til hvidvin, og hvor meget der skal blive til mousserende vin. I år er i øvrigt også første gang, Helge Dürrfeld eksperimenterer med naturvin fra vinmarkens bagerste syv vinrækker.
De er placeret i en naturlig gryde, hvor temperaturen er en anelse højere end i de resterende rækker. Derfor skal druerne også plukkes lidt tidligere end resten, som formentlig bliver høstet i oktober.
Til den tid er Helge Dürrfeld forhåbentlig i væsentlig bedring oven på den blodprop, der ramte ham. Han har dog indset, at han i år får brug for lidt ekstra hjælp til høsten.
»Når jeg har rundvisninger på gården, så er der tit nogen, der siger, at de også vil have en vingård. Jeg siger altid, ’nej, det vil du ikke. Der er for meget arbejde i det.’ Det er jo meget romantisk, når man står her med udsigt over markerne og kirken er i baggrunden, men når virkeligheden melder sig, så er det mere ondt i ryggen. Men det skal være hyggeligt, når vi høster. Der kommer en masse af mine venner, og så spørger jeg på Voldby-netværket, om der er nogen, der gider at være med. Vi skal helst være omkring 50. Så laver jeg mad og serverer vin for dem. Og så plukker vi på livet løs,« fortæller vinbonden i Voldby.