Fortsæt til indhold

92-årig vægter fra 1953 fejret i Ebeltoft efter 70 år

I år er det 70 år siden, at vægterne igen fyldte de lyse sommeraftener i Ebeltoft. Vivian Asfeldt var sammen med sin bror de allerførste, og det blev en sjov og våd sommer for de to medicinstuderende

Samfund

»Jeg er jo noget af et mosefund at hive frem på en dag, som i dag, men jeg er da stolt over, at min bror og jeg kickstartede vægtergangen igen dengang i 1953.«

Sådan siger den usædvanlig åndsfriske og humoristiske 92-årige mand, Vivian Asfeldt, der lørdag 26. august havde taget turen fra sin bopæl i Herning til Ebeltoft for at markere 70 året for den moderne vægtergang.

Dagen startede på torvet klokken 13, hvor Ebeltoft Vægterlaug var mødt talstærkt frem og i kor sang vægtersangen. Herefter hyldede de på trappen foran det gamle rådhus Vivian Ashfeldt og Oldermand 91-årige Hans Røigaard, som senere samme dag i anledning af laugets generalforsamling, fratrådte sin post, som han på imponerende vis har bestredet siden laugets start i 1966.

De to hovedpersoner fik lækre sager af lauget som tak for deres langvarige dedikation til Ebeltofts vægtertradition. Foto: Anne Frank Henriksen
Vi tager da gerne æren for at være med til at give den en god start, men ham, der virkelig fortjener respekt, er Hans Røigaard, som startede vægterlauget op og i år har været Oldermand i 57 år
Vivian Asfeldt

Beværtet og bedrukket

I anledning af købstadens 650 års jubilæum i 1951 modtog byen to vægterdragter, der blev udstillet i det gamle rådhus. Turistaktiviteterne var dengang stigende, og ejeren af Hotel Vigen, Ole Larsen, som kun gik under navnet Ole Postkasse, foreslog byrådet, at man skulle genoptage vægtertraditionen om sommeren. Det blev vedtaget.

I sommeren 1953 satte Ole Postkasse derfor en annonce op i de studerendes restaurant ’Kannibalen’ på Århus universitet og efterlyste to sangkyndige til at gøre tjeneste som vægtere i juli måned 1953. Lønnen var gratis kost og logi på hotel Vigen. Brødrene Johannes og Vivian Jensen (senere Asfeldt), begge medicinstuderende og medlemmer af akademisk kor meldte sig, og Ole Postkasse inviterede dem til sangprøve og frokost på Hotel Vigen.

Vivian Asfeldt fortæller levende, mens han et par timer før samlingen på torvet har indfundet sig på Mellem Jyder, hvor han er mødt op elegant klædt i hvid skjorte og butterfly.

»Jeg har altid været kendt for at være ham med butterfly og en smøg i kæften,« siger han, mens han pakker en blå T-shirt ud af posen. Det er vægternes trøje, som han tager ud over skjorten. Butterflyen ordnes, og imens han nyder en sildemad og en kop kaffe fortæller han levende om han og brorens sommer i Ebeltoft i 1953:

»Vi blev hentet, beværtet og bedrukket. Efter en overdådig og meget fugtig frokost blev vi antaget som vægtere, men Ole Postkasse glemte at teste vore sangtalenter.

1. juli 1953 startede vi vægtergangen iklædt de to vægterdragter. Det blev aftalt, at vi skulle gå en daglig vægterrunde i byen fra kl. 20 til 22. Hver time kl. 20, 21 og 22 skulle vi fra trappen op til det gamle rådhus synge time-verset af Thomas Kingos vægtervise. Derefter gik rundturen i byen ned til enden af Adelgade, tilbage og ud ad Nedergade til kirkepladsen og retur ad Overgade til det gamle rådhus.«

Vivian Asfeldt på 92 år husker sommeren i 1953 tydeligt. Det var en våd omgang, fortæller han. Foto: Anne Frank Henriksen
Vivian Asfeldt gør sig klar til dagens generalforsamling ved at trække vægtertrøjen over den hvide skjorte. Foto: Anne Frank Henriksen
Efter en sildemad og en kop kaffe på Mellem Jyder har Vivian taget vægtertrøjen på og er klar til dagens generalforsamling i lauget. Foto: Anne Frank Henriksen

Stor opmærksomhed

Vivian Asfeldt, hvis navn oprindeligt er et fransk drengenavn, fortæller videre:

»Efter vægterverset kl. 22 skulle vi gå ned til Hotel Vigens sommerrestaurant , hvor der var servering, sang, musik og dans til kl. 01. Som Ole Postkasse forventede det, var der mange, der ledsagede os. På scenen skulle vi være forsangere for ’på Hotel Vigen vi dansen træder’ til melodien’Jeg plukker føjlsgræs og ridderspore”. Efter vi havde sunget, skiftede vi til civil og deltog gratis i festlighederne. Gæsterne beværtede os. Vi deltog i fællessang, og byens kønne piger konkurrerede om at danse med os.

Jeg kan huske en aften, hvor der var mødt særligt mange op. Da havde vi været på vandet hele dagen i en motorbåd sammen med en af de lokale, som tilbød os en tur. Det rygtedes, at vi var skidefulde, så det trak nysgerrige folk til.

Under rundturene i byen blev vi ledsaget af turister, der tog fotos, gav os lommepenge eller inviterede os på en drink dagen efter i ’Jernkroen’ på Jernbanegade. Den sidste vægter fra 1920, Peter Thykjær, der boede i Nedergade stod ofte på trappen og fyrede vittigheder af om os to amatørvægtere, når vi syngende passerede forbi.

Vores plan for sommeren var at bruge dagtimerne til at studere anatomi som forberedelse til et studieophold i Strassburg, men det opgav vi ret hurtigt på grund af den store opmærksomhed fra turister og lokale beboere. Vi blev gode venner med lokale beboere. De inviterede på kaffe i haven og på sightseeing i Djursland, hvor vi beså kirker, der havde en kro som nabo. Dem er der overraskende mange af.«

To vægter i den traditionelle dragt og den ene af dagens hovedpersoner, Vivian Asfeldt. Foto: Anne Frank Henriksen

På forsiden

»Vi blev jævnligt omtalt i aviserne i Århus, Grenå og Ebeltoft. Redaktøren for Ebeltoft avis fulgte levende med i vores dagligdag. I avisen berettede han med fantasi, og nogenlunde sandfærdigt, om vores aktiviteter, for eksempel om dating i de skønne sommeraftener på Kærlighedsstien.

En dag brød en tyv ind på vort værelse på Hotel Vigen og stjal et kamera. Vi anmeldte tyveriet til politiet. Den lokale sherif henvendte sig til redaktøren for Ebeltoft Avis. Det var dagens skandaløse nyhed på forsiden af avisen, hvor sheriffen og redaktøren berettede om det skammelige tyveri fra byens populære vægtere. De opfordrede tyven til at aflevere kameraet, og få dage senere kunne man læse i avisen, at tyven havde afleveret kameraet på Hotel Vigen.

Ved afslutningen på vægtergangen henvendte formanden for Turistforeningen, apotekeren, sig til os, takkede os for en strålende indsats for turisterne og byen og forærede os hver 50 kroner. Det var for os fattige studerende en flot gave efter en festlig sommer i Ebeltoft.

Året efter, i 1954, blev vi opfordret til igen at gå vægtergang, men vi måtte desværre takke nej på grund af en forestående eksamen. Vi blev opfordret til at finde to nye kandidater, der var udstyret med en stor og velklingende stemme. Hans Røigaard og Palle Gad meldte sig, og det blev begyndelsen på et succesrigt kapitel for vægtergangen i Ebeltoft.«

Hvordan gik det så senere med vægterne fra 1953?

De blev begge læger i 1959. Johannes Asfeldt emigrerede til først USA og siden Canada. Han gik bort som 92-årig i 2022.

Vivian Asfeldt specialiserede sig i Intern medicin og Endokrinologi, forskede ved Niels Steensens hospital i Gentofte, forsvarede disputats i 1973 og blev overlæge ved Herning sygehus.

»Det var jo lidt en tilfældighed, at vi fik jobbet som vægtere dengang, men det har virkelig beriget mit liv. Jeg har stor veneration for vægterne og Ebeltoft, og jeg fryder mig over, at traditionen er vedligeholdt i dag. Vi tager da gerne æren for at være med til at give den en god start, men ham, der virkelig fortjener respekt, er Hans Røigaard, som startede vægterlauget op og i år har været Oldermand i 57 år.«

Tre af vægterlaugets sværvægtere. Fra venstre er det Erik Wraae, som gik første gang i 1956. 91- årige Hans Røigaards første tur var i 1954, og siden 1966 har han været oldermand for Ebeltoft Vægterlaug. Han blev lørdag 26. august hyldet sammen med Vivian Asfeldt, 92 år, som i 1953 gik den allerførste (moderne) vægtertur med sin bror. Foto: Anne Frank Henriksen