Multikunstner udsmykker vægge
Irene Ø.'s udstilling kan opleves i Ulstruphallens udstillingsområde hele september.
mw
Det summer igen af aktivitet i Ulstruphallen.
En ny og anderledes udstilling smykker væggene i cafeteriets udstillingsområde. Denne gang er det multikunstneren Irene Østergaard fra Langå.
”Jeg udstiller værker af stentøj og træ, samt akryl malerier. Jeg er meget fascineret af udtryk - sindsstemninger i ansigter og kroppe. Rynker, furer og overfladestrukturer som understreger udtrykket. En lille detalje kan sige meget...,« siger kunstneren selv, Irene Ø.
Udstillingen kan opleves i hallens åbningstider hele september.