Nye skove vinder indpas med brede klimasamarbejder i kommuner
Plantning af Folkeskove og andre skovtyper er i Danmark i fremgang takket være bredt samarbejde mellem kommunale og private aktører.
Skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network møder i øjeblikket stigende interesse fra kommuner, borgere, virksomheder og private lodsejere med ønske om involvering i at fremme skovrejsningen i Danmark. Netværket er nødvendigt for at omsætte interessen til handling kommer klimaet, biodiversiteten og fremtidige generationer til gode.
Det oplyser Growing Trees Network i en pressemeddelelse.
Nye tiltag tages i brug for plantning af flere Folkeskove. Kommuner, der ønsker et samarbejde for skovrejsning i deres område, inviterer borgere, vandværker, virksomheder og private lodsejere med i processen. Dette ved møder, hvor der informeres om hvordan borgere og virksomheder kan donere træer, samt indledende info til private lodsejere og vandværker, som overvejer at ligge jord til formålet.
Antallet af lodsejere, der vil ligge jord til rejsning af skov på deres arealer er stigende. Ifølge pressemeddelelsen har ønsket ofte været tilstede, men manglende indsigt i hvad det kræver, har afholdt mange fra at gå videre.
Via Growing Trees Networks samarbejde med skoventreprenøren Naturplant indledes et muligt samarbejde med et video-kald, hvor lodsejer informeres om processen fra vurdering af sin jord til tilplantning af skov. Umiddelbart efter kommer Naturplant ud og møder lodsejeren og tilser jorden. Naturplant, står for de nødvendige tilladelser, design af skoven i samarbejde med lodsejeren og selve anlæggelse af den nye skov. Når samarbejdsaftalen er indgået, kan skoven tilplantes med tilskud fra Miljøstyrelsen eller via et større sponsortilskud via Growing Trees Network.
Overskuelig proces
Det stigende grønne engagement arbejder Growing Trees Network for at imødekomme på overskuelig og enkel vis. Det brede samarbejde koordineres, så den kortest mulige vej fra donation til skovrejsning skabes for borgere, virksomheder, kommuner og private lodsejere.
Virksomheder eller borgere, der ønsker at plante skov kan sponsorere træer i forskelligt omfang. Man kan være med fra få træer og op til flere hektar. Der tilplantes på arealer fra 1,5 hektar med 4.000 træer per hektar og der kan doneres til tre forskellige typer skov:
Folkeskov: Plantes på enten offentlig eller privat jord. Lodsejer involveres i designfasen. CO2 optaget samt fremtidig skovdrift tilkommer lodsejer.
Biodiversitetsskov: Plantes på privat jord. Udelukkende hjemmehørende arter med fokus på at styrke biodiversiteten og områdets dyre- og planteliv. Lodsejeren kan vælge, hvor stort et areal der ønskes til selvsåede træer.
Klimaskov: Plantes på privat jord. Fokus på rejsning af træarter, der binder særligt meget CO2 (op til 15 tons/CO2/år). Lodsejer involveres i designfase og tilkommer fremtidig skovdrift. CO2 optaget tilkommer donerende virksomheder.
Hvor der plantes over grundvandsmagasiner, er skovene med til at beskytte rent drikkevand i fremtiden. Fælles for skovtyperne er, at de pålægges fredsskovsstatus, som sikrer skovene i fremtiden.