Prisloft forhindrer udnyttelse af spildvarme i Grenaa

Gærfabrikken Lallemand og Grenaa Varmeværk er klar til at sætte spaden i jorden - men nye regler har sat stort projekt på pause.

Samfund6. sep. 2023 kl. 13.16

Søren Andersen

Umiddelbart lyder det jo som en ren win-win situation. Gærfabrikken Lallemand i Grenaa bruger hver eneste dag masser af strøm og kemi på at køle de store mængder vand, som varmes op i forbindelse med gærfabrikationen. Det sker i store køletårne - men hvorfor ikke i stedet sende vandet over til nabogrunden, hvor Grenaa Varmeværk producerer fjernvarme til sine tilsluttede forbrugere?

Men det forhindrer et nyt regelsæt, som fabrikschef Gert Fogh fra Lallemand og direktør Søren Gertsen fra Grenaa Varmeværk uden tøven eller forbehold kalder ”direkte tåbelige”.

Man skal holde tungen lige i munden, når man skal forklare sagens kerne. Men vi prøver.

Inden for varmeforsyning gælder et såkaldt substitutionsprincip og en projektbekendtgørelse, som et fjernvarmeselskab som Grenaa Varmeværk skal leve op til, når det producerer og fordeler fjernvarme til sine forbrugere. Populært sagt betyder det, at Grenaa Varmeværk ikke i produktionen må udnytte en varmekilde, der er dyrere end eksisterende varmekilder.

På billigste måde

I praksis betyder det, at forbrugerne altid skal kunne stole på, at det lokale fjernvarmeselskab producerer fjernvarme på den billigst mulige måde.

Men hvad nu, hvis den grønne omstilling betyder, at i fjernvarmeproduktionen vil man gerne lade fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie erstattes af energikilder som i Grenaa Varmeværks tilfælde biomasse, el og sol - og altså også overskudsvarme fra industrien?

Så bliver initiativet hæmmet af, at der med virkning fra 1. juli er indført et prisloft, som skal dække alle udgifter til udnyttelsen af overskudsvarmeprojektet. Et prisloft, der reelt vil hæmme den grønne omstilling og forhindre, at store mængder overskudsvarme kan blive udnyttet.

»Det, jeg så kalder tåbeligt er, at vi ikke har mulighed for at trække den sparede flismængde fra, som vi ikke får brug for, hvis Lallemand sender deres overskudsvarme videre til os. Og det betyder, at vi har sat projektet på pause, selv om vi var klar til at gå i gang her i efteråret,« siger Søren Gertsen.

Besluttet politisk

Prisloftet er gennemført efter en politisk beslutning i Folketinget og er variabelt - og styres af Forsyningstilsynet. Men det kolliderer efter varmeværkernes opfattelse med, at i 2018 blev et flertal i Folketinget enige om, at overskudsvarme fra industri, produktion og spildevand ikke skulle gå til spilde, når den effektivt kunne udnyttes til at opvarme danskernes hjem. Derfor skulle meget mere af den nu udnyttes via fjernvarmesystemerne.

Aftalen blev hyldet som værende til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne, hvor fjernvarmeselskaberne kunne se frem til at udfase fossile varmekilder som naturgas, kul og olie i deres produktionsanlæg – og hvor brugen af biomasse ligeledes kunne mindskes.

Men her fem år senere kan man konstatere, at det kun er 13 procent af det samlede overskudsvarmepotentiale, der bliver udnyttet i fjernvarmen. Det er for lidt, mener man hos organisationen Dansk Fjernvarme. Der er med andre ord et stort potentiale at hente.

»Lallemand kunne levere overskudsvarme til os i en mængde, som svarer til 1000 husstandes forbrug,« siger Søren Gertsen.

»I stedet skal vi fortsat køle ned, bruge strøm og kemi i kølevandet. Så ja - det er tåbeligt,« siger Gert Fogh.

Alt var klart til at gå i gang med projektets endelige fase her i efteråret. Alt i alt et projekt til 30 millioner kroner. Lallemand ville sende 30-35 grader varm vand til Grenaa Varmeværk, som ved hjælp af varmepumper ville hæve temperaturen til 70 grader til udnyttelse i fjernvarmenettet - og sende 17 grader varmt vand tilbage til Lallemand. Teknologien bag er velkendt og kan købes hos Johnson Controls i Aarhus.

»Vi ville så selvfølgelig få udgifter til at forrente denne investering, lige som drift og strøm ville koste os penge, men når vi ikke må indregne besparelsen af hvert eneste læs træflis, vi ikke får brug for, så kommer vi over prisloftet, som for det næste år er fastsat til 93 kroner pr. gigajoule,« siger Søren Gertsen.

Koster det samlet set fjernvarmeselskabet mere end 93 kroner pr. gigajoule at udnytte overskudsvarmen, vender tomlen ned og overskudsvarmen kan ikke bruges som energikilde i fjernvarmenettet. Koster det mindre, vender tomlen op og projektet kan få tilladelse til at blive gennemført.

Søren Gertsen har regnet ud, at ved at bruge overskudsvarme fra Lallemand, kunne Grenaa Varmeværk undlade at brænde 7000 tons træflis af om året.

Tilskud i stedet

»Faktisk er ideen så god, at man i stedet burde give tilskud til det,« siger Søren Gertsen, der håber, at et pres på politikere vil kunne ændre den nye ordning. Konkret vil han henvende sig til de to lokalt valgte folketingsmedlemmer på Djursland, socialdemokraten Leif Lahn Jensen og Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Og når Miljø og Teknikudvalget i Norddjurs har valgt at placere sit kommende møde hos Lallemand, vil Gert Fogh har tage sagen op for de lokale politikere. Han vil også drøfte den i organisationen Foreningen Decentral Energi, hvor han sidder i bestyrelsen.

Søren Gertsen har været nede og dykke i varmeværkets arkiver for at blive klogere.

»Det var faktisk i 1977, at man havde de første diskussioner om udnyttelse af industriens overskudsvarme i Grenaa,« siger han.

Efter fem år i træk med prisfald på fjernvarmen i Grenaa, var Grenaa Varmeværk i år nødt til at sende støt stigende udgifter til især flisleverandørerne videre til forbrugerne og sætte prisen op.

Søren Gertsen fortæller på avisens spørgsmål til det kommende års varmepris, at den ikke kendes endnu, men at man håber at kunne holde den på samme niveau som i år.

»Det kunne brugen af overskudsvarmen fra Lallemand være med til at sikre,« siger han.

Et andet forsøg på selv at producere mere energi lokalt er også bremset politisk. Grenaa varmeværk søgte Norddjurs Kommune om lov til at opstille en 100 meter høj vindmølle tæt på flisværket, så den kan producere strøm. Loven siger, at en sådan mølle kan rejses 400 meter fra nærmeste bolig - og det krav opfylder Grenaa Varmeværk. Men forslaget blev stoppet af Norddjurs Kommunes afslag, fordi man ikke ville ændre på den eksisterende kommuneplan, hvor man ikke vil tillade nye vindmøller på land.