Nekrolog - Gunna Bak Elgård
Lokalavisen har modtaget mindeord fra Ib Baastrup om Gunna Bak Elgård.
»Gunna Bak Elgård, som sov stille ind på Hospice Djursland den 1. august 2023, blev født og opvokset på Overmøllen i Femmøller.
Gunna var en selvstændig kvinde det meste af sit liv og drev en købmandsforretning i Femmøller efter hendes faders, Jens Baks, død. Senere ejede hun købmandsgården i Stenvad, var købmand i Dråby, bestyrer af Vibæk Camping og drev restaurant Kringlen i Femmøller Strand. Hun havde lysten til handel og forretning i blodet.
Gunna startede sin karriere som servitrice på Molskroen i Femmøller som 19-årig. Senere blev hun overtjener på Femmøller Badehotels revyteater, som opførte de populære Molbo-revyer. Hun lagde her en unik indsats i at servicere gæsterne i teateret.
Gennem hele sit liv var Gunna beskæftiget med handel, og hun blev kendt for sin dedikation og arbejdsomhed. Hun var en kvinde, der engagerede sig i sit arbejde og satte en ære i at yde den bedste service til sine kunder og gæster.
Gunna vil blive savnet af sin familie, venner og bekendte samt af de mennesker, hun har betjent gennem årene. Hun efterlader sig et minde om en kvinde, der brændte for handel og som satte en ære i at levere gode oplevelser til andre. Må hun hvile i fred.«