Fortsæt til indhold

Folkeuniversitet zoomer ind på to af vor tids vigtigste kvindelige filosoffer

Syddjurs Folkeuniversitet i gang – hør om Iris Murdoch og Hannah Arendt.

Samfund
mw

Iris Murdoch og Hannah Arendt. Hvem er det? Vil nogen måske spørge. To af vor tids vigtigste kvindelige filosoffer.

Det skriver Syddjurs Folkeuniversitet i en pressemeddelelse.

Hannah Arendt. Arkivfoto

Hannah Arendt – kendt fra bogen om retssagen mod Adolf Eichmann og i forlængelse heraf for begrebet ’det ondes banalitet’. En ondskab som i sidste ende havde målet at udrydde et helt folk, jøderne. Dette er ikke blot et tema af historisk interesse, men et højst aktuelt tema i en tid præget af krige, kriser og undertrykkende regimer.

Iris Murdoch – måske mest kendt gennem hendes bidrag til skønlitteraturen. Hun har imidlertid også belyst helt grundlæggende vilkår i den menneskelige eksistens som kærligheden, det gode, det onde og skønheden ud fra filosofiske refleksioner.

18. september tager Anne Eggert Stevns Iris Murdoch under behandling. 25. september gælder det Hannah Arendt med Anne Marie Pahuus som foredragsholder.