En formiddag på uopslidelige Septembervej i den gamle markedsby

I fordums dage længe før AIDS, ALS og MTV var der altid tivoli på pladsen foran den gamle markedshal i Kolind med gynger og karruseller, kulørte lamper ved aftenstide, Bjørn Tidemand steg op på blokvognen to gange og serverede ’Lille Sommerfugl’, ’Når det bli’r sommer igen’ og ’Rosen er rød min ven’, og så var der også en dødsdrom, en tøndeformet manege, hvor motorcykler kørte på lodrette vægge.

Det så vildt ud i barneøjne. Husker ikke om Peter Belli har siddet på ryggen af motorcykel i Kolinds bymidte?

For det er Kolind og Hjorddrengenes Marked, der er tale om.

Selvom nostalgien ikke er, hvad den har været, så bliver man mindet om det hvert år den anden onsdag i september, når man kravler ind i den smukke tidslomme, som markedet er.

I år for 132. gang. Den mest sejlivede tradition af alle på Djursland.

Alligevel er der altid et lyst hoved hos Syddjurs Kommune, der forvilder sig til at spørge, når arrangørerne af markedet er i telefonen for at få de obligatoriske tilladelser på plads:

»Hvad er Hjorddrengenes marked for noget, og hvor foregår det henne?«

Perfekt markedsvejr

Bare det ikke står ned i stænger eller er blæsende, skal kræmmerne nok dukke op af morgendisen over Kolindsund, så de er klar ved markedsstart klokken 9.

»Vejret afgør, om kræmmerne kigger forbi og kan lugte en god handel,« har formand for Byhallen, Tage Mogensen, fastslået i mange år. Sådan er det bare.

Derfor bekom det ham vel. at vejret denne onsdag artede sig smukt - ikke for varmt og slet ikke for koldt.

Ikonisk karrusel

Deres udsendte kom gående ad bagvejen til markedet og blev mødt af et klenodie, den gamle karrusel.

Det er en særlig karruselgruppe, der opstiller/nedtager og holder karrusellen ved lige med alt nødvendigt: Søren Christensen, Lars ’HP’ og Dan Kristensen. De flotte dyr er malet af MidtdjursMaleren, Nicolai Christensen og hans datter, for et par år siden.

Karrusellen er altid leveringsdygtig til en formiddagsfest for byens mindste børn, deres pædagoger og dagplejere.

Nær indgangen til ’Stalden’ var Villy fra Fjellerup klar med sin stand.

På fortovet en bunke bøger lige fra en portrætbog om Storm P. , en ditto om den omdiskuterede og altædende maneater Jane Horney, var hun spion eller ikke? - og et lille værk om selveste herregården Stenalt.

Lige noget for en boghaj. 100 kroner for seks bøger. Senere en tyver for en bog Villy havde liggende bagved om Storm P. og tobakken.

Borgmesteren tidligt oppe

Således velpolstret med favnen fuld af bøger var det tid til at entrere hallen, hvor fire politiske partier stod side om side i et hjørne: Nye Borgerlige, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i nævnte rækkefølge.

Borgmester Stegger var tidligt oppe og kiggede forbi i forhandlerantræk, blå jakke og lyse bukser, før dagens prøvelser, Økonomiudvalgsmøde og fortsatte budgetforhandlinger klokken 17.

Partiets stand var godt dækket ind med lokalformand Jan Bruno Jensen, Christina Kejser Sørensen og talentet, 19-årige Sigurd Gammelgaard med knold i nakken. Ungersvenden er bare er med overalt, hvor det lugter af politik.

Et særsyn i en tik-toktid, hvor alt for mange unge mere er til lanciers end til politisk oprør imod forældregenerationen og dens byge af tåbeligheder.

Unge Gammelgaard rejser snart til Barcelona for i fem uger at uddanne sig til guide med henblik på senere at komme ud i felten.

»Jeg er dog hjemme igen senest 1. maj næste år,« fortæller han.

»Jeg har lovet Niels Fuglsang (S-medlem af Europa Parlamentet, red.) at hjælpe ham med hans kampagne til Parlamentsvalget,« lyder det ikke uden stolthed.

Møgelvang i topform

For 72-årige Ebba Grethe Møgelvang, lokalformand for Dansk Folkeparti, har det seneste år været en hård nød at knække. Ikke på grund af partiets manglende opbakning i befolkningen, men meget mere personligt.

»Jeg har haft noget med hjertet, som lægerne har fået styr på. Det har taget lang tid, og jeg venter på at få en operation overstået, men føler mig mere tilpas end nogensinde,« fortæller hun med et smil.

»Så har jeg også fået solgt mit hus i Mørke og er flyttet i lejlighed. Det har været fantastisk at få nye naboer, der spørger til dig og dit helbred,« siger hun med et endnu større smil.

Fortsat lokalpolitik?

»Jeg tror det ikke. Ved sidste kommunalvalg blev jeg drænet, fordi jeg ingen opbakning havde og måtte tage samtlige vores valgmøder selv. Det var for opslidende, det holder jeg ikke til en gang mere.«

Ikke socialdemokrat

Byrådsmedlem Laila Sortland, 64, hilste på fra Nye Borgerliges stand. Hun skulle ligesom borgmesteren til budgetforhandlinger senere på dagen.

- Er du egentlig ikke socialdemokrat, Laila? Med din sociale tilgang og forståelse for mennesker på kanten?

»Mange nævner det for mig. Nej, jeg har det fint hos Nye Borgerlige.«

- Hvad med Folketinget? Skal du være kandidat til næste valg?

»Jeg kan fortælle dig, at jeg lige har takket nej til at være kandidat til valget til Europa Parlamentet. Hvis jeg atter skal være folketingskandidat, skal det være på Djursland. Vi har jo lige mistet vores kandidat ved sidste valg (Kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs, Jens Kannegaard Lundager, red.) til Dansk Folkeparti. Vi må se, hvad der sker på vores opstillingsmøde. Der er ikke sat dato på.«

Melgaard på plads

Efter en god time indendøre havde et større publikum indfundet sig. I middagsstunden vankede der gule ærter med tilbehør. Fortsat en herreret til Hjorddrengenes Marked. Mad med noget gods i uden forstyrende grønt og skyllet ned med en håndbajer. Det ved man, hvad er.

Udenfor Byhallen var der nu også kommet meget mere liv.

Søren Melgaard fra Rønde holdt hof ved sin OK campingvogn tæt på åen.

Den altid flinke mand med det store hjerte solgte benzinkort. Deres udsendte blev venligt inviteret indenfor i vognen til en snak om alle de projekter, som denne iværksætter har i støbeskeen både lokalt og andre steder i Jylland.

»Du kan godt se, det hele kører på mig, når jeg fortæller om mine planer,« lød det fra altid autentiske Melgaard.

Museum på gaden

Septembervej prydedes lidt længere oppe af biler fra fortiden. Pludselig fyldte larmende traktorer vejen. Traktorer fra dengang, i 1950’erne og 1960’erne, hvor de store auktioner var en fast ugentlig begivenhed i den gamle hal.

En kvinde kom løbende og prikkede Deres udsendte på skulderen:

»Der er kommet ny ejer i pizzariaet i Midtpunktet. Det er en ukrainsk familie, der har taget over. Jeg lovede at nævne det for dig, så kan det være du vil skrive om dem?«

Tak for tippet. Historien skal nok blive fortalt.

Lidt tættere på bymidten fadede skriverkarlen ud. Den sidste slentretur igennem byen var forbi. Det var tid til at kravle ud af to timers underskøn tidslomme.

Med en klar fornemmelse af, at de mennesker, der var med på rejsen, nød dagen, fik hilst hjerteligt på hverandre og glædede sig over, at en 132 år lang tradition fortsat har sit eget liv.

Autencitet med stort A.