Fortsæt til indhold

Bestyrelsen slog hul på den hemmelige vinkælder, da Ørsted Kro blev fejret

Landsbyen festede ved stor milepæl i den gamle kros nyere historie.

Samfund
sica

Jubilæet for borgernes overtagelse af Ørsted Kro i 2013 blev fejret fredag 15. september, og det blev det på en ganske usædvanlig måde.

Det fortæller Ørsted-borger en af drivkræfterne bag Ørsted Kros nyere historie Flemming Seiersen.

Der er stadig 100 flasker tilbage fra 2013 fra den skjulte kælder på Ørsted Kro, viser formanden for Ørsted Kro A/S, Dag Kristiansen.

Bestyrelsen for kroen havde nemlig fundet gamle flasker Martini og Dry Sack frem, som der blev skålet i.

»Det usædvanlige er, at langt over 100 flasker blev fundet i en skjult kælder, da renoveringen af kroen gik i gang for 10 år siden. I dag er der stadig 100 flasker tilbage, som bliver lukket op ved særlige lejligheder. En af dem var til jubilæumsfesten i fredags. De gamle dråber bekom gæsterne vel,« fortæller Flemming Seiersen.

De næste 10 år?

Jubilæumsfesten startede med kaffe og fødselsdagskage til de voksne og popcorn og hoppeborg til børnene.

Om aftenen frankfurter og gratis drikkevarer.

Den gamle krosang, der blev forfattet efter borgernes overtagelse af kroen, satte stemningen i vejret, da den blev sunget.

Gæster til 10 års jubilæet i fredags for Ørsted Kro som folkeejet blev budt velkommen med et glas fra de 100 flasker, som blev fundet i en skjult kælder, da renoveringen startede.

Der var desuden levende musik hele dagen. Først med H.P. Illum og datter og om aftenen med Peter Vildmand.

Festen kunne fornemmes i hele Ørsted med de blafrende flag langs hovedgaden.

300 mennesker var med til at fejre 10 års jubilæet som folkejet kro fredag den 15. september om aftenen . 150 i salen på Ørsted Kro og lige så mange i krogården. udenfor.

Mange Ørsted-borgere deltog, og mange spurgte naturligvis: »Hvordan kommer de næste 10 år til at gå?«