Fortsæt til indhold

Er det snart slut med 10. klasse? »Der er et kæmpe behov for fællesskaber«

Elevtallet slår endnu engang rekord i Danmarks største 10. klassecenter. Skolen frygter dog for fremtiden.

Samfund

400 elever.

Så mange er startet på USC10, Skanderborgs kommunale 10. klassecenter, i år.

Dermed slår man endnu engang elevrekord, og det vækker selvsagt stor glæde på skolen.

»Der er to faktorer i det. Det ene er, at vi har fået lov til at lave et 10. klassecenter vi tror på. Det andet er, at vi får 140 elever fra andre kommuner, som har svært ved at lave det samme tilbud som vi har her. Jeg håber selvfølgelig også, at det er fordi, der er en rigtig god fortælling om USC10 derude, som vi lever godt af,« fortæller skoleleder, Anders Jepsen.

Hvad han mener med ovenstående kommer vi ind på senere.

Begejstringen over det stigende elevtal står nemlig ikke alene. Fremtiden for landets 10. klasser er usikker, og det skyldes ikke mindst den reformkommission, der blev nedsat i 2020.

Reformkommissionen fik til opgave at sikre fremtidens uddannelser og arbejdsmarked, og har længe arbejdet på et forslag, der skal løse to store problemer. For det første det, at 45.000 unge står uden hverken uddannelse og arbejde. For det andet, at kun 20 pct. af en ungdomsårgang fra folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse.

I foråret fremlagde reformkommissionen et forslag, hvor hovedanbefalingen lød, at 10. klasse bør afskaffes.

I stedet foreslog kommissionen oprettelsen af en ny toårig ungdomsuddannelse, HPX, der skal pege de unge i retningen af en erhvervsuddannelse.

Anders Jepsen mener dog, at USC10 og det rekordhøje antal elever er et tydeligt eksempel på, at 10. klasserne i den grad har deres berettigelse.

En sund ungdom og en god uddannelse handler nemlig om meget mere end at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Stærke relationer

Nøglen til den gode 10. klasse ligger i mødet mellem fagmuligheder, fritidsinteresser og fællesskaber, forklarer Anders Jepsen

»Når vi går ud og siger højt, at vi har Danmarks største 10. klasse, så er det ikke for at pudse vores glorie. Det er for at vise, at der er et kæmpe behov. I en ungdomsgeneration - måske særligt post-corona - er der et stort for både at finde sine egen vej, men også at finde nye relationer.«

I modsætningen til en gymnasial eller erhvervsrettet uddannelse har eleverne på USC10 mulighed for at dykke ned i mere fritidsorienterede interesser. Skolen har 14 forskellige linjer, der blandt andet indeholder dans, esport, byggeteknik, fodbold og håndbold.

Dermed kan elever dyrke disse interesser sideløbende med et mere bogligt program.

»Når man kan dyrke sin passion, så finder man ofte også sammen med andre, der har samme interesse. Man kan kalde det passionsbaserede fællesskaber. Vi kan fylde halvdelen af skemaet med det, eleverne er optagede af.«

Det er ifølge Anders Jepsen afgørende, at skabe disse fællesskaber. Eleverne har nemlig brug for mere motivation end blot udsigten til akademisk stimulans.

»Der er ingen tvivl om, at spørger du 9 ud af 10 af vores elever, der er gået ud af 9. klasse, så er en stor del af det, der driver dem til at møde op på skolen, at de skal mødes med deres venner.«

Samtidig er de stærke relationer eleverne skaber på USC10 med til at skabe fastholdelse i uddannelsessystemet.

»98 % af vores elever tager direkte videre på en ungdomsuddannelse. Det er et super højt tal. Samtidig går vores elever ofte videre til de samme ungdomsuddannelser som deres venner, og jeg er overbevist om, at de fællesskaber er med til at fastholde dem i de uddannelser, de går videre på årene efter.«

Fokus på fællesskab

Fordi fællesskab netop er en så vigtig del af skolens fundament, bruges den første måned af skoleåret på at arbejde med relationer. Her er blandt andet fokus på team building og på at lære skolen og hinanden at kende.

Først i september hiver de en uge ud af skemaet til det de kalder fællesuge. I år bestod det af en teltur til Sletten.

Den har flere formål.

»Når man går på så stort et uddannelsesssted, så vil vi gerne give eleverne følelsen af at ”wow vi er mange”.«

Det helt store store fokus er dog på de små fællesskaber.

»Det handler om at blive tryg med sine klassekamerater og lære endnu flere at kende gennem forskellige interesser. Når man tager på telttur udvider man fællesskaberne ved at skabe ringe i vandet i de små fællesskaber. Man har sit klassefællesskab, men på UCS10 har man også forskellige tilvalgsfag. Der kan man så begynde at snakke på tværs af klasserne.«

Frihed i Skanderborg

For otte år siden startede der i snit 200 elever om året på USC10. Siden da er det kun steget og i år har tallet nået 400. Heraf kommer 150 af eleverne fra andre kommuner en Skanderborg – særligt Aarhus syd og Odder.

Ifølge Anders Jepsen skyldes den store interesse, at 10. klasser i mange andre kommuner ikke har den samme frihed til at lave 10. klasse, som man har i Skanderborg.

»Det er ingen bebrejdelse af andre skoler, men det handler om, at man prioriterer det som kommune. Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne griber 10. klassestilbuddet an. I Aarhus er fokus på at sende elever videre til erhvervsuddannelser. Det er klart, at hvis du bor i Aarhus syd, og er helt sikker på du vil på eks. gymnasiet, så er det svært at motivere sig til at tage bussen helt til nord for at gå i en 10. klasse rettet mod erhvervsuddannelserne.«

Pointen er, at der ifølge skolelederen er enormt store frihedsgrader i Skanderborg Kommune.

»Jeg er så glad for at drive skole i Skanderborg Kommune, fordi de rent faktisk har givet os frihed til at drive den type skole vi tror på.«

Anders Jepsen understreger dog, at han ikke er modstander af 10. klasser, der er rettet mod erhvervsuddannelserne.

»Rent lokalt kan det give god mening. Især i de store byer hvor man har en stor erhvervsskole. Det kan give god mening at tænke uddannelse på anderledes måder. Det er jeg ikke modstander af, men det giver jo ingen mening, hvis vi tænker lokalt, at gøre det sådan i Skanderborg. Hvilken erhvervsskole skal vi lige samarbejde med? Her har vi andre fordele.«

Derfor er han heller ikke modstander af reformkommissionens HPX-forslag, så længe man bevarer det lokale perspektiv.

»Jeg er allermest bekymret for nationale tiltag for de rammer aldrig. Man tænker at one size fits all og det er så forkert at tænke sådan om uddannelsessystemet. Det er så interessant at en skole som vores, der har fået helt frie hænder, har så stor succes med at tiltrække elever.«