10 års jubilæum: Alken købmands-fællesskab er stærkere end nogensinde

I Alken er frivillighed en selvfølgelig.

Borgerne i den lille landsby har gang på gang kastet sig ind i det ene initiativ efter det andet.

Store projekter som omdannelse af Alken Mejeri til moderne forsamlingshus og populære arrangementer den ugentlige fællesspisning har gang på gang været med til at skabe opmærksomhed omkring landsbyen med 250 indbyggere.

Få initiativer har dog mødt ligeså stor bevågenhed som oprettelsen af Alken Købmand i 2013.

I en kombination af digital handel og god gammeldags diskbetjent butik er købmanden drevet 100 pct. af frivillige borgere fra landsbyen.

Nu fylder butikken 10 år, og fremtiden ser lys ud.

»Vi er stolte over at kunne sige, at det kører ligeså godt som det gjorde i starten,« fortæller Søs Nielsen, der sidder i købmandens bestyrelse og er frivillig i butikken.

Hun har været en del af købmanden siden starten i 2013.

I løbet af de har konceptet ændret sig. I butikkens spæde begyndelse fik butikken hver dag leveret varer, som kunderne bestilte online. I dag får butikken leveret varer to gange om ugen.

»Det har krævet omstilling. Det stiller nogle andre krav i og med vi skal have flere varer på køl og også i sommerferien, hvor der nu skal planlægges mere, men det går godt.«

Samlingspunktet

Det kræver masser af engagement og planlægning at få butikken til at løbe rundt. Hver dag bliver der vagtlagt således, at der altid er en købmand og en såkaldt ”makker,” der tager sig af de forefaldende opgaver i butikken. Samtidig har købmanden et frivilligt korps af chauffører, der henter dagligvarerne i deres egne biler.

Købmanden i Alken ligger i byens gamle mejeri, der også er drevet af frivillige. Det rummer blandt andet bibliotek og bager, og der er aktiviteter, arrangementer, fællesspisning og meget mere.

Mejeriet er i dag byens helt store samlingspunkt, og det betyder noget for lokalsamfundet.

»Man står og snakker med hinanden og lærer nye folk at kende. Samtidig skaber det også en selvforståelse af at »yes, vi gør det her sammen.« Det er virkelig rart,« fortæller Søs Nielsen.

Samtidig er det også et sted, hvor byens ældre borgere ofte støder ind i Alkens mange nytilflyttere.

»I starten var vi bange for, at vi ville blive en sølvbryllupsby, men i dag er det pludselig en by med rigtig mange christiania-cykler,« siger hun med hentydning til de mange nye børnefamilier i byen.

»Hvis vi ikke havde købmanden, ville jeg ikke lærer alle de nye unge at kende.«

Liv i byen

Købmanden åbner altid klokken 16.00.

Uge-Bladet Skandborg kiggede forbi tirsdag 19. september på butikkens 10 års fødselsdag, og allerede inden klokken slog fire, var der masser af folk i butikken.

Et par studerende står ved disken og snakker med dagens købmand, ved cafébordene har en mor og hendes datter slået sig ned og blandt hylderne går snakken, mens indkøbene bliver foretaget.

»Det er et plus for en hver lille by at man har en købmand. Skaber noget liv, det er helt sikkert. Det er dog ikke kun pga. butikken, vi har også byfest, forsamlings osv. ligesom mange andre byer. Men det skaber liv i hverdagen,« siger Søs Nielsen.

Hun tror dog, at der er en ekstra følelsesmæssigt tilknytning til butikken for de borgere, der var med helt fra start.

»Vi brænder jo virkelig for den forretning. Det, at vi selv kan finde ud af at drive den. Det giver jo en god fornemmelse. Man er jo altid stærkere, når man er flere. Og så bliver det bare ekstra hyggeligt nu, hvor vi går en mørkere tid i møde. Det med at komme hjem fra arbejde eller cykle forbi caféen, og se, at der sidder folk langs vinduerne og hygger med kaffe og te. Det er smadderhyggeligt at kigge på. Så det er ikke kun det med, at man skal hen at købe mælk, det er også det med at mødes.«

Nye kræfter

Spørgsmålet er, hvordan det er muligt at få en købmand til at løbe rundt i en landsby med 250 indbyggere. Det er der ifølge Søs Nielsen to klare årsager til.

»Det er først og fremmest fordi vi ikke skal have et kæmpe overskud. Vi skal bare have sådan, at vi kan købe en ny fryser eller lignende engang imellem. Det er ikke ligeså svært, som hvis vi skulle leve af det. Samtidig løfter i flok og arbejder gratis.«

Lige det der med at arbejde gratis er da også nøglen til, hvordan butikken kan sikre sig at leve 10 år mere.

»Det går jo godt, men vi har brug for nogle flere hænder til at pakke ud og sætte på hylde,r fordi det er større potioner vi får, når der kun kommer varer to gange om ugen.«

Samtidig bliver de frivillige kræfter, der har drevet butikken de sidste 10 år ikke yngre, fortæller Søs Nielsen, der selv er pensioneret.

»Mange er sidst i 60’erne. Det er klart, at vi har brug for, at der kommer nye kræfter til. Det, at de unge også vil det, når vi stopper, det er vel de vi kigger ind i. Og der er nogle unge, der er gået ind i bestyrelsen og familier, der tager børnene med til at sætte vare på hylder osv. Og jeg tror der kommer mere og mere af den slags. Det forestiller jeg mig er ved at ske, fordi de er jo allesammen glade for at købmandnen er her.«

Hun understreger dog, at butikken ikke er i gang med et generationsskifte, men nærmere et stille og roligt overlap.

»Vi kigger ikke så langt frem, men jeg tænker, at det går godt lige nu. Det er rart at have en dagligvare butik og landsby, der fungerer. Vi kan i hvert fald ikke tillade os at sige, at det er en by, hvor der ikke sker noget. Det er et fællesskab, og alle er velkommen.«