Fra nytår dropper Norddjurs tilbud til ældre om selvtræning: ”Det skal ikke ske uden sværdslag”

Fra nytår er det ikke længere muligt for pensionister og efterlønnere, der tidligere har været i genoptræningsforløb i kommunalt regi at selvtræne i træningsområder på udvalgte plejecentre i kommunen.

Det besluttede byrådet på et møde i august. Og det er langt fra gået ubemærket hen. Har man skimmet Lokalavisens hjemmeside den seneste tid, har det ikke skortet på reaktioner fra utilfredse borgere.

En af dem, der har ladet sin utilfredshed lyde, er 86-årige Bente Jessen fra Allingåbro.

»Jeg så i avisen, at selvtræningen stoppede, og jeg tænkte: Nej, det skal simpelthen ikke ske uden sværdslag, det her. Jeg troede egentlig, jeg havde aftjent min værnepligt med den slags, men nej,« siger hun.

Hun har selv været flittig bruger af selvtræningstilbuddet. Helt tilbage fra før kommunesammenlægningen, da det også var en mulighed. Siden en skade, hun fik i 70’erne og efterfølgende genoptræning, har hun holdt sig i gang og i vigør. Derfor rammer det hårdt, at tilbuddet nu forsvinder.

»Det er rigtig surt, når man er afhængig af det,« siger hun.

»Man har bare sagt, at det ikke skal være et kommunalt tilbud længere. Jeg savner en ordentlig forklaring på, hvorfor det skal være sådan.«

Forstår det ikke

Bente Jessen har svært ved at se fornuften i at fjerne et velfungerende tilbud for ældre om at holde sig i vigør.

”Jo bedre form, ældre er i, og jo mere de holder sig funktionelle, jo længere tid går der jo, før de skal have hjælp af det offentlige. Det er det sidste, jeg vil ty til,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har altid holdt mig i gang. Siden en skade tilbage i ’75. Jeg har løbet, før jeg mødte på arbejde i lang tid. Så gik jeg over til stavgang, som jeg blev ældre. Jeg har vel været igennem syv sæt gummidutter på stavene, tror jeg.”

Blå blok imod

Selvtræningstilbuddet i Norddjurs Kommune har eksisteret i mange år efterhånden. Beslutningen om at nedlægge det kom på et udvalgsmøde i juni, hvor der på baggrund af et tidligere Voksen- og plejeudvalg var rejst spørgsmål om, hvorvidt det var muligt at udvide målgruppen af ældre, der kunne få adgang til ordningen.

På den baggrund fremlagde forvaltningen et estimat på, hvordan man kunne udvide målgruppen fra pensionister og efterlønnere, der tidligere har været i genoptræning i kommunalt regi til alle borgere over 67 år. Konklusionen blev, at med en øget egenbetaling for de ældre fra 32,5 kr. om måneden til 43 kr. om måneden kunne dække de ekstra omkostninger til personale, maskiner og rengøring.

Lovgivning gør, at det ikke er tilladt for kommunen at tabe eller tjene penge på ordningen, og derfor skal tilbuddet være budgetneutralt.

På udvalgsmødet fremsatte de blå partier så et modforslag om at helt at droppe ordningen. Det skal ikke længere være en kommunal opgave. Her valgte SF’s Jytte Schmidt at bruge standsningsretten og få forslaget taget op i byrådet. Her vedtog et snævert blåt flertal – 14 for, 13 imod – at ordningen skulle skrottes.

Ifølge udvalgsformand Mads Jensen fra Konservative er begrundelsen for at nedlægge ordningen, at det ikke længere skal være en kommunal opgave.

”Vi skal vurdere, hvad der egentlig er kommunens ansvarsopgaver. Det her tilbud kan lige så godt ligge ude hos foreninger, der tilbyder lignende ordninger. Der vil jeg hellere, den her gruppe borgere søger hen,” siger han.

Svær at sælge

Udvalgsformanden erkender, at selvtræningen er en ret selvkørende ordning. Udover en introduktion fra en fysioterapeut til instruktion i brug af maskiner, klarer de ældre selv træningen og administrationen af, hvem der bruger centeret hvornår. Og anden koordinering, betaling og indkøb.

Samtidig har kommunen ikke tab eller indtægt på ordningen. Mads Jensen understreger, at ordningen ikke forsvinder på grund af besparelser. Det er i stedet fordi, man i kommunen er nødt til at skære hårdt op, hvilke opgaver en kommune SKAL løse, og hvilke opgaver den KAN løse.

Hvorfor lukker I noget, der reelt set ikke er en udgift for jer?

”Jeg medgiver, at den bliver lidt svær at sælge her. Det her skal ses som en opgavereduktion, der frigør noget personel – både administrativt og ude på plejecentrene.”

Har du en opgørelse over, hvor meget det letter personalets opgaver?

”Nej, ikke i kroner og ører, for det kan være vanskeligt at gøre op. Men jeg er af den overbevisning, at du ikke kan drive et kommunalt tilbud, uden det koster noget, eksempelvis personalepåvirkning.”

Egenbetaling løfter udgift

Forvaltningen har meddelt til Folkebladet skriftligt, at øgede omkostninger til fysioterapeuter, der skal instruere en større målgruppe i at bruge maskinerne til selvtræning vil udgøre omkring 50.000 kr. årligt og vil være finansieret af den øgede egenbetaling.

Alligevel ser Mads Jensen det fortsat som en fordel, at tilbuddet kommer ud og leve i foreningerne i stedet for i kommunalt regi. Også selvom det betyder en omvæltning for brugerne.

”Jeg har fuld sympati for, at det nedlægningen giver en utilfredshed. Men den motivation, man har til træning, kan man sagtens holde ved lige med de fine tilbud, der er rundt omkring. Der er andre måder at holde sig i gang på, uden det skal være en kommunal opgave.”

Utilfredsheden over forslaget tyder på, at der kan være et frafald i antallet af brugere ved at nedlægge ordningen. Risikerer man ikke netop at lægge større pres på kerneopgaven ved, at der er ældre, der dropper træningen?

”Med alle de tiltag og fjernede opgaver er der mulige negative konsekvenser. Det er vi aldrig blinde for, men skal vi regulere på vores velfærd, så er vi nødt til at træffe nogle beslutninger, vi ved, der vil have negative konsekvenser,” siger han og fortsætter:

”De gode tider er forbi, og vi står over for at gentænke et velfærdssamfund 2.0. Jeg vil have et VPU uden usikkerhed om, hvad vi kan tilbyde – så vi ikke skal indføre noget for at fjerne det igen senere, som vi har set det med rengøringsordning. Vi kan ikke stole blindt på at alting løser sig. Jeg synes, man lyver for folk, hvis man siger, at velfærdssamfundet bare kan fortsætte som altid, for det kan det ikke, og det kan vi ikke ignorere.”

I forbindelse med beslutningen har Voksen- og plejeudvalget modtaget adskillige høringssvar, og der er lavet en underskriftsindsamling og en offentlig protest, hvor 20-30 deltagere mødte op ved rådhuset.

”Hvis vi ikke gør noget for at reducere vores opgaver, ender det galt. Man træffer ikke politiske beslutninger, uden det påvirker borgerne, det er klart, og det gør da indtryk at se underskrifter og protest. Men vi har også et ansvar for at holde kommunen kørende stabilt, økonomisk og fagligt. Jeg kan godt forsvare at nedlægge det her, når jeg ved, det bliver grebet ude i foreningerne,” siger Mads Jensen.

”Vi passer ikke ind”

Bente Jessen er ikke i tvivl om, at hun ikke ønsker at træne i ’almindelige’ tilbud eller foreningstilbuddene, hvor der også kommer andre. Hun føler ikke, hun og de andre ældre, hun taler med om selvtræningen, kan være med i de centre, hvor der også kommer andre.

»Vi passer slet ikke ind. Vi kan ikke træne med andre, der træner normalt. Med selvtræning har vi selv kunnet styre tempoet.«

Hvad med det sociale, der er i at træne med andre?

»Jeg træner ikke for at være social. Det behov får jeg opfyldt andre steder.«

Men hvorfor er det kommunens ansvar, at du skal holde dig i form. Politikerne argumenterer for, at det er ekstra ressourcer, de skal sætte af til at instruere?

»Vi skal jo ikke undervises. Vi skal instrueres i at bruge maskinerne én gang.«