Fortsæt til indhold

Skruer op for lynladning i Aarhus: Her finder du de nye standere

Her kan du oplade din bil fra 20 til 80 procent på en halv time. Cirka

Samfund

Elbilister i Smilets By kan nu få strøm på køretøjerne på Katrinebjergvej.

Det skriver Viggo, der står bag laderne, i en pressemeddelelse.

Den ny lynladestation er allerede nu åben på Katrinebjergvej 58 i Aarhus - og her er der fire ladeudtag hver op til 225 kW.

Det giver aarhusianerne mulighed for hurtigt at oplade deres elbiler, og ved lynladestationerne kan man oplade sin bil fra 20 procent til 80 procent på cirka en halv time.

»Da vi i sin tid lancerede vores taxitjeneste i Aarhus, blev der set en anelse skævt på, at vores elbiler brugte den eksisterende infrastruktur. Det blev hurtigt vigtigt for os at være en del af løsningen ved at opsætte offentligt tilgængelige lynladere i byen,« udtaler Mads Vieth, direktør i ViggoEnergy.

Strøm fra Samsø

Viggo og andre elkunder investerer i opsætningen af en ny solcellepark på Samsø.

Aftalen sikrer finansiering til opsætning af solcelleparken, hvorefter strømmen bliver sendt ud i elnettet som en del af energimikset.

Solcelleparken forventes at levere strøm fra september 2024 - og indtil da kan der lades “helt almindelig strøm” fra lynladerne på Katrinebjergvej.