Maddiker og utætte låg i byens nye skraldespande: Nu truer politiker med at trække sagen i byrådet
Mandag diskuterede Gert Bjerregaard (V) i Teknisk Udvalg maddiker og fluer med de ansvarlige bag Aarhus' nye skraldespande. Nu vil han involvere byrådet.
»Sagen slutter ikke for mig her.«
Sådan sagde Gert Bjerregaard den 13. september efter Kredsløbs redegørelse om maddiker og fluer i nye skraldespande. Og Venstres gruppeformand i Aarhus Byråd har holdt sit ord.
Ved et møde i byrådets tekniske udvalg mandag tog han sagen op igen.
»Redegørelsen var ikke nok for mig. Kredsløb meldte ud, at problemet med skraldespandene ikke er stort nok til, at man vil foretage ændringer,« siger han og fortsætter:
»Men jeg har altså modtaget op mod 30 henvendelser fra borgere, der sender mig billeder og videoer af deres ulækre skraldespande. Så af den grund har vi taget problemet op til debat på et møde hos Teknisk Udvalg.«
Det var Gert Bjerregaard selv, som tidligere i september bad Kredsløb, der tager sig af affaldshåndteringen i Aarhus Kommune, om en redegørelse for de nye skraldespande.
Det skete, efter at en række borgere, som afdækket i JP Aarhus , har oplevet, at der kommer maddiker og fluer i de nye skraldespande til mad- og restaffald. Blandt andet har husejere i Aarhus og Favrskov kritiseret, at lågene på beholderne ikke slutter tæt.
Borgere har siden også beskyldt de nye skraldespande for at være konstrueret forkert. Blandet andet ved at de såkaldte stabeltapper – ribber – nede i beholderen ødelægger affaldsposerne. En problematik som man i Egedal Kommune har forsøgt at løse ved at afrunde afstiverne nede i cirka 13.000 beholdere til mad- og restaffald.
Status inden mandagens møde i Teknisk Udvalg var, at Kredsløb har leveret halvdelen af de nye skraldespande til borgerne. Og samtidig er cirka en tredjedel af de resterende spande under produktion.
»Sæt den på hold«
Med det udgangspunkt gik Gert Bjerregaard ind til mødet med en klar anbefaling. På mødet var udover politikerne også Kredsløb til stede i form af bestyrelsesformand Thomas Rand, direktør Bjarne Munk Jensen og genbrugschef Lars Banke.
»Min direkte anbefaling til Kredsløb på mødet gik på, at man sætter produktionen af den sidste tredjedel af skraldespandene på hold. For at man kan fikse de ting med låg og ribber, som åbenlyst ikke er konstrueret optimalt. Og på den måde først leverer den sidste andel af spande til borgerne, når de er uden fejl,« siger Gert Bjerregaard.
Men konklusionen på mødet blev ikke, som Gert Bjerregaard havde håbet på. Ifølge ham står Kredsløb efter mødet stadig fast på, at de på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at foretage yderligere, hvad angår de nye skraldespande.
»Jeg vil diskutere med min byrådsgruppe, om vi skal tage den her sag i byrådet. For det er Aarhus Kommune, der ejer Kredsløb, og derfor skal Kredsløb rette ind, hvis byrådet beder dem om det,« fortæller han.
Kredsløb står fast
Hos Kredsløb genkender genbrugschef Lars Banke ikke Gert Bjerregaards billede af, at man skulle være urokkelig i diskussionen om de nye skraldespande.
»Vi har været i dialog med producenten om muligheden for at justere på beholderne, der endnu ikke er produceret, og tilbagemeldingen er, at det ikke er muligt at fjerne ribberne i støbeproduktionen, da dette vil gøre det umuligt at håndtere beholderne i deres forsyningskæde, fordi beholderne vil blive beskadiget under transport,« siger han.
Selvom det på nuværende tidspunkt, ifølge Kredsløb, ikke er muligt at foretage justeringer på de nye skraldespande, så bliver der fortsat kigget efter nye løsninger.
»Vi fortsætter dialogen med producenten om mulige tekniske løsninger for efterbehandling af affaldsbeholderne med henblik på at fjerne eller tildække ribberne. Skulle man på et tidspunkt vælge at efterbehandle, er det helt afgørende for os, at løsningen er effektiv, og at omkostningerne står mål med problemets størrelse og omfang,« siger Lars Banke.
»Ikke et generelt problem«
Genbrugschefen benytter lejligheden til endnu engang at understrege, at man hos Kredsløb ikke ser nogen grund til at ændre på udfaldet af den redegørelse, der landede tidligere på måneden.
»I vores arbejde med at forstå problemets størrelse har vi både udført egne undersøgelser, haft dialoger med 22 andre kommuner med samme beholdere og vurderet det relativt lave antal kundehenvendelser. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at der ikke er et generelt problem med beholderne, og at vi således ikke forventer at igangsætte en efterbehandling af beholderne.