Så let kan både akutklinik og akutlægebil i Grenaa reddes.
Et flertal i regionsrådet har valgt at vedtage administrationens forlag om at nedlægge fire akutlægebiler, hvor der er længst til et akutsygehus og lukke akutklinikker i dagtid (og nattetid).
Fjernelse af akutlægebilen er en kvalitetsforringelse (og ikke en ”serviceforringelse”, som regionsrådsformanden kaldet det) og vil indiskutabelt resultere i, at flere mister livet. Ellers havde man sikkert fjernet alle lægebilerne (og ændret på lægeuddannelsen).
Lukning af Akutklinikkerne i dagtid betyder, at slår man fingeren, skal man nu bestille tid hos egen læge, der kan henvise til røntgen. Røntgensvaret sendes til egen læge, der efterfølgende kan informere patienten og evt. henvise til behandling.
Akutklinikken i Grenå er særdeles velfungerende, og fra Regionshospitalet Randers sendes en ortopædkirurgisk læge til Grenaa, hvor der er oprettet et ambulatorium, hvor lægen ser over 20 Grenå-patienter dagligt og samtidig kan supervisere Akutklinikken. Akutklinikken i Grenå fungerer som oplæringssted for behandlersygeplejersker.
»Vi skal spare« – lyder det i regionen igen-igen.
Det var imidlertid ikke nødvendigt, hvis administrationen havde evnen til at lytte, og (et flertal af) regionspolitikerne ikke havde blind tiltro til administrationens udmeldinger og ageren.
Tidligere regionsrådsformand Bent Hansen og sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen oprettede i 2007 landets første udviklingshospital (Silkeborg), der skulle udvikle forløb på tværs af specialer og sektorer, så akutte indlæggelser kunne ændres til ambulante forløb. Det blev en stor succes med etableringen af landets eneste Universitetsklinik for Innovative Patientforløb med tilhørende professorat, og udenlandske besøgende er strømmet til.
Hvis blot følgende 3 (af en lang række) tiltag udviklet på udviklingshospitalet (Silkeborg) var udbredt til resten af regionen, kunne man have bevaret akutlægebilen og Akutklinikken i Grenå (og resten af regionen) samt udviklingshospitalet i Silkeborg – og have 3-cifrede antal millioner i overskud:
1) ved at tilbyde alle patienter henvist til en akut medicinsk indlæggelse en ambulant speciallægekontrol dagen efter kunne Region Midt spare 7.500 indlæggelser svarende til ca. 75 millioner kroner om året.
2) ved at placere alle akut indlagte medicinske patienter i en hvilestol og få en relevant speciallæge til inden én time at vurdere om patienten skal indlægges eller kan udskrives efter enkelte undersøgelse og kort observationstid. 36% af alle de akut indlagte medicinske patienter kunne rejste sig fra stolen og gå hjem efter få timer uden at blive indlagt. 12.900 akutte indlæggelser kunne Region Midt spare svarende til ca. 129 millioner kroner om året.
3) ved at tilbyde kroniske medicinske patienter, der går til kontrol på sygehuset en såkaldt flexibel indlæggelse, hvor de døgnet rundt kan ringe direkte til hospitalet ved opblussen i symptomerne. Det halverer antal indlæggelser i kronikergruppen og reducerede antallet af akutte kontakter til vagtlæge, egen læge og sygehusambulatorierne med 15-30 procent!
Region Midts problem er således ikke et økonomisk problem, men primært et ledelsesproblem.
Det bør ændres hurtigst muligt.